Annonce
Bolig og livsstil

Gunilla Bergström - skaberen af Alfons Åberg - er død

Gunilla Bergström var uddannet journalist og arbejdede på Dagens Nyheter og Aftonbladet, inden forfatterkarrieren tog til. (Arkivfoto.) Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix

I en alder af 79 år er den prisbelønnede svenske forfatter bag de populære Alfons Åberg-bøger død.

Skaberen af Alfons Åberg-børnebøgerne, den svenske forfatter Gunilla Bergström, er død.

Det oplyser forlaget Bok-Makaren torsdag ifølge SVT.

Bergström udgav i 1972 den første af i alt 26 bøger om børnebogsfiguren, som også er meget populær i Danmark.

Hun blev 79 år.

- Det er med stor sorg, at vi meddeler, at forfatteren og illustratoren Gunilla Bergström er død, skriver Bok-Makaren AB.

- Bok-Makaren modtog i går aftes den sørgelige besked fra familien. Gunilla døde i sit hjem efter en længere periode med dårligt helbred.

Bøgerne om drengen Alfons Åberg, der bor alene med sin piberygende far, er oversat til omkring 30 sprog og findes også som tegnefilm.

Gunilla Bergström var uddannet journalist og arbejdede på Dagens Nyheter og Aftonbladet, inden forfatterkarrieren tog til.

Bergströms forfatterdebut var dog ikke en Åberg-bog, men derimod bogen "Mias pappa flyttar" i 1971.

I årenes løb er det blevet til en lang række bøger - primært med Alfons i hovedrollen. Flere af bøgerne er også blevet opført som børneteater.

Sofia Hahr, som er forlægger hos Rabén & Sjögren, fortæller, til svenske Aftonbladet, at det var Bergströms evne til at beskrive hverdagen, der gjorde hende til en stor børnebogsforfatter.

- Hun udforskede hverdagens mysterier gennem den her dreng. Der er magi nok i hverdagen, og det var virkelig sådan, hun tænkte om Alfons, siger Sofia Hahr til det svenske medie.

En række af de emner, som Bergström tog op i børnebøgerne om Åberg, var utraditionelle for deres tid.

Blandt andet bor Åberg alene med sin far. Derudover har skilsmisse og handicap været temaer i bøgerne.

Den svenske forfatter har modtaget en lang række priser - blandt andet den svenske regerings medalje Illis Quorum i 2012 og Astrid Lindgren-prisen i 1981.

  • Gunilla Bergstrøm
    Gunilla Bergström var uddannet journalist og arbejdede på Dagens Nyheter og Aftonbladet, inden forfatterkarrieren tog til. (Arkivfoto.) Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år