Hella Joof missede sin shitstorm: Jeg lå på en båd og følte mig elsket

Forfatter og filminstruktør Hella Joof er et spirituelt og troende menneske.

Så da hun i november forberedte sig på at sejle over Atlanterhavet sammen med fem andre kendte danskere, havde hun en forventning om, at turen ikke bare ville blive en fysisk rejse, men også en indre rejse, hvor hun ville lære noget nyt om sig selv.

Hun pakkede blandt andet en meditationskæde til den barske sejltur, som er blevet til Kanal 5-programmet "Over Atlanten".

Her følger seerne Hella Joof, radiovært Peter Falktoft, kok Gorm Wisweh, dj og dessertkok Christel Pixi samt skuespillerne Nicolaj Kopernikus og Sus Wilkins krydse det store ocean.

Og Hella Joof fik de spirituelle oplevelser, hun havde håbet på.

Selv om sejlturen ofte foregik i høj bølgegang, var der øjeblikke, hvor hun kunne ligge på dækket og kigge op på en nattehimmel, der var penslet med stjerneskud, og det rørte hende.

- I de øjeblikke blev jeg bekræftet i, at jeg virkelig bare er en lille brik i universet. Jeg kommer fra en branche, hvor der er smæk på, og hvor rigtigt meget handler om, hvad folk mener om mig.

- Men derude havde jeg en fornemmelse af, at det er godt nok bare at ligge her og se på stjernerne. Jeg behøver ikke at tage hjem og gøre alt muligt. Jeg kan også bare være et menneske, siger hun.

I midten af november var der ellers rigtig mange hjemme i Danmark, der havde en mening om Hella Joof.

Mens den 56-årige filminstruktør lå lykkeligt uvidende på en båd på Atlanterhavet og følte sig forbundet med universet, rasede en kæmpe shitstorm mod hende.

Stormen var blæst op, efter Hella Joof havde skrevet et indlæg i Berlingske, hvor hun udtrykte forståelse for den svindelmistænkte Britta Nielsen, der er sigtet for at have stjålet mindst 111 millioner kroner fra Socialstyrelsen.

- Da jeg kom i land i Caribien, fik jeg at vide: "Alle hader dig, du er et svin og en fascist, og du vil tage penge fra de fattige".

- Og jeg kunne bare sige: "Tænk, det vidste jeg ikke. Jeg har bare ligget på en båd og følt mig elsket af universet og følt mig forbundet med Gud. Jeg var en bølge på havet og en stjerne på himlen".

Episoden har efterfølgende fået Hella Joof til at tænke over, hvilken virkelighed der var den vigtigste for hende: Stormen, der rasede derhjemme eller den stilhed, hun oplevede under stjernerne på Atlanterhavet.

- Og det var jo nok det sidste. Så det var meget godt, at jeg ikke var hjemme under shitstormen, for så var jeg sikkert blevet stiktosset og var kommet ud med mit lyssværd.

- Men jeg er blevet bekræftet i, at det vigtigste er at prøve at have det godt og gøre noget godt for andre. Det der med skrig og skrål, og hvad der står i avisen, det må nogle andre tage sig af. Jeg gider ikke beskæftige mig med det.

- Når man har ligget derude og set på alle de stjerneskud, så kan man ikke gå tilbage, siger hun.