Annonce
Bolig og livsstil

Her er de billige og dyre museer og forlystelsesparker

Tivoli i indre København er den dyreste forlystelsespark, som en familie på fire kan besøge i år, viser en prissammenligning. Foto: Anders Debel Hansen/Ritzau Scanpix

Sommerferie i Danmark byder ofte på en tur i en forlystelsespark og et smut forbi et lokalt museum. Men hvad koster det, og er der noget at spare?

En tur i ballongyngerne og en selfie med grauballemanden.

Det er nogle af de sikre hit, når familier skal have oplevelser i sommerferien. Men hvad koster de populære museer og forlystelsesparker rundt om i landet?

Det har prissammenligningssiden Pricerunner undersøgt, og helt kort fortalt er museer langt billigere oplevelser end forlystelsesparker.

- Der er store prisforskelle, men der er naturligvis også forskel på, hvad der tilbydes af oplevelser de forskellige steder, siger direktør hos Pricerunner Martin Andersen.

Nationalmuseet i København er billigst, mens Tivoli er dyrest. For en familie med to børn på syv og ni år koster en dag på Nationalmuseet 170 kroner, mens det løber op i 1330 kroner for et besøg i Tivoli i København med entré og turpas.

Hos mange af attraktionerne sælges der årskort eller familiekort, som giver rabat, men disse rabatter er ikke regnet med, da man som turist kun kommer forbi den ene gang om året.

Dog er rabatter ved at bestille i god tid indregnet. Og det er en måde at spare lidt som forbruger.

- Det er derfor vigtigt at købe entrébilletter online i god tid, da det gør turen billigere, siger Martin Andersen.

Det bakker Forbrugerrådet Tænk op om.

- Se, om der tilbydes tidlig bookingrabat, hvor du bestiller på forhånd, så du ikke skal stå i kø og samtidig får det billigere, siger juridisk konsulent Paula Brammann fra Forbrugerrådet Tænk.

- Det, man bare skal være opmærksom på i den forbindelse, er, om man binder sig til en bestemt dag, for det er jo svært at forudsige, om vejret er godt lige den dag, eller om noget kommer i vejen. For man har ikke fortrydelsesret på den slags billetter, og så er pengene tabt, siger hun.

Man skal også huske at se på, hvilke meromkostninger der er - ud over entré og eventuelt turpas, råder Paula Brammann.

- Kommer man i bil, hvad er udgiften til parkering så, og kan man finde på alternativer. Og har man mulighed for selv at tage mad og drikkevarer med, ellers skal man lige huske at sætte penge af til at spise derinde, siger hun.

Og så er det også en god idé at tjekke, om man har betalt for alt via entréen, eller om der er dele af forlystelsesparken eller museet, der kræves ekstra betaling for at få adgang til.

Prisanalysen fra Pricerunner viser også, at der er stor prisforskel internt mellem de forskellige forlystelsesparker og museer.

Tager en familie på fire i Jesperhus Ferieparks badeland på Mors, så slipper de med 340 kroner, mens det koster 676 kroner i BonBon-Land ved Næstved og 1140 kroner i Djurs Sommerland.

Blandt museerne er prisforskellene også markante. Familien på fire kan gå på Frilandsmuseet nord for København for 180 kroner, mens en tur på Egeskov Slot med tilhørende park på Fyn koster 700 kroner.

Fakta: Prisforskelle på populære forlystelsesparker og museer

Forlystelsesparker:

1. Jesperhus Ferieparks badeland - 340 kroner.

2. BonBon-Land - 676 kroner.

3. Universe - 720 kroner.

4. Lalandia - 860 kroner.

5. Dyrehavsbakken - 876 kroner.

6. Sommerland Sjælland - 940 kroner.

7. Tivoli Friheden - 980 kroner.

8. Legoland - 1004 kroner.

9. Fårup Sommerland - 1008 kroner.

10. Djurs Sommerland - 1140 kroner.

11. Tivoli -1330 kroner.

Museer:

1. Nationalmuseet - 170 kroner.

2. Frilandsmuseet - 180 kroner.

3. Statens Museum for Kunst - 220 kroner.

4. Arken - 230 kroner.

5. Louisiana - 250 kroner.

6. Vikingeskibsmuseet - 260 kroner.

7. Den Gamle By - 270 kroner.

8. Aros - 280 kroner.

9. Moesgaard Museum - 280 kroner.

10. Kronborg Slot - 280 kroner.

11. Memphis Mansion - 336 kroner.

12. Middelaldercentret - 400 kroner.

13. GeoCenter Møns Klint - 470 kroner.

14. Egeskov Slot med park - 700 kroner.

Kilde: Pricerunner.

/ritzau fokus/

  • Dæmonen, Både
    Tivoli i indre København er den dyreste forlystelsespark, som en familie på fire kan besøge i år, viser en prissammenligning. Foto: Anders Debel Hansen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes