Annonce
Bolig og livsstil

Her skal håndspritten stå på jobbet

Det er vigtigere at hoste ned i albuen, så virus ikke flyver ud i hovedet på kollegerne, end det er at være krakilsk med håndspritten. Foto: /ritzau/Jens Dresling

Forsøger i at minimere efterårets snue på arbejdspladsen med en håndsprit, så sørg for, at den står det rigtige sted.

"Åh Helle, husk at vaske hænder, når du har pudset næsen, og brug lige håndspritten, nu du er derude".

Formaningerne flyver på arbejdspladserne, mens snotsæsonen lægger sig som en dyne over Danmark.

Med forkølelse mange steder og influenzasæsonen lurende i en ikke så fjern fremtid, er der god grund til nervøse trækninger og håndspritten finder vej til mange kontorfællesskaber.

Men skal man stille håndspritten ude på toilettet, som de gør på sygehusene, eller skal man stille den ude på skrivebordene?

- Jeg gør det, at jeg vasker mine hænder, tørrer dem helt, og så tager jeg en rigelig mængde sprit i håndfladen og går ud af døren, og så laver jeg min desinfektion, når jeg kommer udenfor badeværelset, forklarer Lene Munck, der er hygiejnesygeplejerske på Aarhus Universitetshospital.

Hun forklarer, at sygehuset ikke har håndsprit på gangen, fordi gangene er brandveje, men at det giver bedst mening at spritte efter, når man er forbi dørhåndtaget ud til toilettet.

- Dørhåndtag er aldrig rene, understreger hun.

Lene Munck bakkes op af Brian Kristensen, fagchef for Infektionsepidemiologi og forebyggelse ved Statens Serum Institut.

- Det mest logiske er, at når man spritter hænderne af, så rører man ikke ved mere i det rum, siger han.

Også han anbefaler, at man gemmer afspritningen, til man er ude af døren eller at man smyger sig ud af toilettet med en albuemanøvre.

- Vi er mange, der har oparbejdet en teknik, hvor man lige bruger albuen til at presse dørhåndtaget ned, så man slipper for at tage i håndtaget på vej ud, griner han.

Men selv om det er beroligende at vide, at håndspritten kan hjælpe med at begrænse smitte, så er det ikke nødvendigvis den hellige gral udi forebyggelse.

- Det man også skal tænke over, er hvad man gør med hænderne og hvor mange gange, man fører dem forbi slimhinderne ved øjne, næse og mund, forklarer Lene Munck.

For hvor huden er den perfekte barriere til at beskytte mod kollegaens snotnæse, så er det via slimhinderne, at smitten alligevel kan kroge sig ind og få fat.

- Derfor kan man især sikre en god hoste-, nyse- og pudse næsehygiejne, hvor man hoster ned i albuen og på den måde minimerer spredning, og så går på toilettet og vasker hænder, når man har pudset næse, forklarer Lene Munck.

Fakta: Minimer smitte på jobbet

- Sørg for, at alle vasker hænder og smider engangsservietten ud efter næsepudsning.

- Begræns berøringen mellem hænder og slimhinder.

- Hvis du skal spritte hænderne af, så gør det efter du har forladt toilettet.

- Vask hænder eller brug håndsprit inden spisning.

- Vær bevidst om, at dørhåndtag, håndtag i bussen, mus, telefonrør og tastaturer aldrig er rent.

- Ved håndafspritning skal hænderne være tørre, der skal bruges en generøs mængde sprit, som skal gnides imellem hænder og fingre, til hænderne er helt tørre.

Kilder: Lene Munck og rapporten "Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer" fra SSI.

  • En mand hoster
    Det er vigtigere at hoste ned i albuen, så virus ikke flyver ud i hovedet på kollegerne, end det er at være krakilsk med håndspritten. Foto: /ritzau/Jens Dresling
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand