Annonce
Bolig og livsstil

Hjemmefarvning kan give allergi i ansigt og øjne

Mange testede brynfarver indeholder krads kemi og bør undgås, mener Forbrugerrådet Tænk Kemi. (Modelfoto) Foto: Getty Images/Free

Brynfarver kan være problematiske og give allergi. Så skal du farve dine bryn, så brug hellere vippefarve, siger Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Drømmen om Bambi-vipper og indrammende øjenbryn kan ende i eksem, rødmen og hævelser, hvis ikke man er varsom med, hvad man køber hjem til badeværelseshylden, og hvordan man håndterer hjemmefarvningen.

Forbrugerrådet Tænk Kemi har undersøgt 13 produkter, som kan bruges til både farvning af vipper og bryn, samt 10 produkter, der kun er beregnet til farvning af bryn. Og der blev fundet allergifremkaldende farvestoffer og andre problematiske kemikalier i en del af dem.

Især øjenbrynsfarverne var problematiske og havde allergifremkaldende stoffer. Tre af produkterne indeholdt også stoffer mistænkt for at være hormonforstyrrende.

- Hvis man alligevel vælger at farve sine bryn, er det en god idé at bruge en vippefarve. Vippefarver må nemlig ikke indeholde en række problematiske farvestoffer, som godt må bruges i øjenbrynsfarver, forklarer testansvarlig Emilie Bak Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Kigger man på de kombinerede produkter til både bryn og vipper, var 10 ud af 13 fri for en række uønskede stoffer. Men den aktiverende gel indeholdt dog sølvnitrat, som kan påvirke miljøet, og som i det hele taget skal undgås at få i øjnene.

De sidste tre øjenvippefarver var kun til professionelt brug og indeholdt desuden også en række problematiske stoffer.

- Vi var egentlig ikke så overraskede over resultaterne, da produkter til at farve hår ofte indeholder meget allergifremkaldende stoffer. Men vi var overraskede over, at mange af produkterne kun var til professionelt brug, siger Emilie Bak Pedersen.

Selv om det ifølge lovgivningen tydeligt skal fremgå, om produkterne udelukkende må bruges af professionelle behandlere, kan det være vanskeligt for den almindelige forbruger at skelne mellem produkter til privat brug og professionelt brug.

Det kan ofte være anført så småt, at det simpelthen overses.

- Det gjorde vi selv med nogle af produkterne. Så forbrugeren skal faktisk spørge forhandleren - eller bruge Kemiluppen, råder Emilie Bak Pedersen.

Det er veldokumenteret, at farver til bryn, vipper og hår indeholder krads kemi, siger Jeanne Duus Johansen, leder af Videncenter for Allergi samt professor og overlæge på Herlev og Gentofte Hospital.

- Man har set folk, som har fået svære reaktioner omkring øjnene og i selve øjet. Det er enkeltstående cases, men der er blevet indrapporteret alvorlige følger som tilstoppede tårekanaler og betændelsestilstande, der i enkelte tilfælde har påvirket synet, siger hun.

Man fødes ikke med allergi. Det forårsages af eksponering.

- Der er forskellige ting, der er afgørende: mængde, hyppighed og kontakt. Og så kan man også være uheldig, om man vil, at bruge produkter, som er mere potente end andre, siger Jeanne Duus Johansen.

- Derfor er det meget vigtigt at undgå, at det kommer i kontakt med huden. Det er ekstra kritisk omkring øjnene, for huden er tynd og tæt på selve øjet.

Udvikler man allergi, er den kronisk.

- Resten af livet vil immunsystemet genkende stofferne og reagere på dem. Der er set eksempler på svære allergiske reaktioner med voldsomme hævelser i ansigtet og på halsen, som har ført til akut indlæggelse, advarer Jeanne Duus Johansen.

/ritzau fokus/

  • Close-up Photo of Hair Dye Applied on Eyebrows - stock photo
    Mange testede brynfarver indeholder krads kemi og bør undgås, mener Forbrugerrådet Tænk Kemi. (Modelfoto) Foto: Getty Images/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand