Annonce
Bolig og livsstil

Høflige børn bliver empatiske og sociale

Børn skal lære at begrænse sig selv for at opdage andre. På den måde bliver de sociale individer, siger forfatter og foredragsholder Sofie Münster kendt fra tv-programmet "Opdrag en vinder". Foto: Free/Sigrid Olsson/colourbox

Det er en forudsætning, at man er høflig og ordentlig for at blive empatisk og socialt intelligent. Derfor er gamle dyder vigtige, påpeger ekspert.

Der er mange ting, børn skal lære. Og noget af det, som foredragsholder og forfatter Sofie Münster, der står bag Nordic Parenting, oplever, at forældre har meget fokus på i disse år, er de sociale og følelsesmæssige kompetencer.

- At være empatisk - altså at kunne sætte sig ind i andres situation - vægtes højt af mange forældre. Også at børnene skal kunne trives i fællesskaber og kunne agere i sociale sammenhænge, siger Sofie Münster.

Men det er ikke egenskaber, der kommer af sig selv. En forudsætning er blandt andet, at man har styr på det, man kan kalde de gamle eller klassiske dyder, påpeger Sofie Münster. De klassiske dyder er ting som at være høflig og hensynsfuld.

- Man kan kun være empatisk og social, hvis alle de klassiske dyder er til stede, og man har lært at stoppe sig selv og være opmærksom på andre og de sammenhænge, man indgår i, siger Sofie Münster.

Netop det har Sabine Lemire skrevet en bog om. Den hedder "Opfør dig ordentligt og vær en god ven". Det er slags takt og tone-opslagsværk for børn og deres forældre.

- Takt og tone er ikke til for at gøre livet besværligt. Det er netop med til at give os et fælles sprog, så vi forstår hinanden, skriver Sabine Lemire i forordet til bogen.

En vigtig ting at lære sine børn er blandt andet at hilse pænt på hinanden, fremhæver hun i bogen. Man skal lære sine børn at kigge hinanden i øjnene, når de siger goddag, rejse sig op, når nogen hilser på én, og at sige pænt farvel til alle.

Takt og tone handler også om god bordskik, om at tale pænt til hinanden, så man ikke afbryder, bander eller bagtaler. Det handler også om ting som køkultur, hjælpsomhed i bussen, accept af regler som at være stille i biografen eller ikke at klatre på skulpturer på museer.

Og summen af alle de små regler og krav er vigtige, påpeger Sofie Münster.

- De gode dyder bliver lagret som indre værdier over tid. Det starter som et simpelt ydre krav - som at lære at hilse pænt på folk - og ender med at være et værdisæt, hvor man kan vise hensyn, siger Sofie Münster og fortsætter:

- Derfor er det så vigtigt, at vi som forældre kan stille krav og ikke giver efter. For værdier er noget, man skal lære og ikke kun tale om, siger hun.

Er de ting ikke på plads, så får vi det fuldstændig modsatte af, hvad vi har ønsket for børnene.

- Hvis hensynet ikke er lært, så lærer vi børnene at tænke sig selv først, understreger foredragsholder Sofie Münster.

Fakta: Vær en god ven

- Husk at sige søde ting til din ven.

- Bak altid din ven op - også i svære situationer.

- Vær fair og ærlig.

- Tal ikke bag om ryggen.

- Lær at holde på en hemmelighed.

- Husk at dele, og vis hensyn.

Kilde: "Opfør dig ordentligt og være en god ven" af Sabine Lemire.

/ritzau fokus/

  • Børn bil bagsæde køresyge
    Børn skal lære at begrænse sig selv for at opdage andre. På den måde bliver de sociale individer, siger forfatter og foredragsholder Sofie Münster kendt fra tv-programmet "Opdrag en vinder". Foto: Free/Sigrid Olsson/colourbox
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Dølle-formandens råd: Sådan undgår du kø-kaos

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen