Annonce
Bolig og livsstil

Kassekreditten kan være unødigt dyr

Prisen for at have en kassekredit svinger meget fra bank til bank. Foto: Free/Pressefoto, Nets

Man skal se sig godt for og huske at forhandle med banken, for der kan være tusindvis af kroner at spare på kassekreditten.

Mange har en kassekredit i banken, men der er kæmpe forskel på, hvad det koster den enkelte kunde at oprette og have en kassekredit.

Det viser en test, som Forbrugerrådet Tænk Penge har foretaget blandt 13 banker.

Testen viser, at samme bank kan tilbyde så meget som 12 procentpoints forskel i deres billigste og dyreste produkt. Bankerne tilbyder nemlig forskellige årlige omkostninger i procent (ÅOP), alt efter hvilken type kunde du er, siger Ilyas Dogru, som er testansvarlig på finansielle test hos Forbrugerrådet Tænk.

- Hvis du har aktiviteter i banken, som den tjener penge på, så kan den være mere villig til at give dig en billigere ÅOP, end hvis du blot vil låne 20.000 i to måneder, siger Ilyas Dogru.

Hos den billigste bank lander ÅOP ved 100 procents udnyttelse af en kassekredit på 50.000 kroner på 3,2 procent, mens det dyreste tilbud er 17,8 procent. Det giver et prisspænd fra 1450 kroner til 8915 kroner årligt.

Så forbrugeren har i høj grad mulighed for at spare penge ved forhandling, siger Louise Skjødsholm, specialkonsulent i finansielt forbrug hos Penge- og Pensionspanelet.

- Hvis banken opgiver et prisspænd, så kan man jo se på, hvor man selv ligger og tage et møde, så man kan få det justeret ned på bankens minimum, anbefaler Louise Skjødsholm.

Ilyas Dogru anbefaler også, at man bruger andre bankers tilbud til at presse sin egen bank.

- Man skal aldrig nøjes med det første tilbud, banken kommer med. Hvis du ikke får rabat på stiftelsen, så kan det være, at du får rabat på løbende gebyrer eller et par procentpoint på renten, siger han.

Der er særligt fire punkter, som man skal have fokus på. Det første er stiftelsesomkostninger.

- Nogle banker tilbyder nul kroner i etableringsomkostninger, mens andre tager 2500 kroner for det, siger Ilyas Dogru.

Det næste, som man skal kigge på, er debitorrenten, altså renten man betaler for det beløb, som er trukket på kassekreditten.

- Her viste testen et gennemsnit på syv procent ved at udnytte kreditten fuldt. Så sats på det, eller prøv alligevel at gå efter lavere ÅOP, anbefaler Ilyas Dogru fra Forbrugerrådet Tænk.

Det tredje parameter, som kan give en billigere kassekredit, er løbende gebyrer. Nogle banker tager nemlig helt op til 2400 kroner om året for at stille kassekreditten til rådighed.

Det sidste punkt er løbende provision. Det vil sige, at forbrugeren betaler en procentdel af kassekredittens maksimum, uanset om der er trukket penge eller ej. I testen var det kun én bank, der havde løbende provision.

Fakta: De tre billigste kassekreditter

1) Vestjysk Bank.

2) Skjern Bank.

3) Fynske Bank.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk.

/ritzau fokus/

  • Kontaktløst dankort
    Prisen for at have en kassekredit svinger meget fra bank til bank. Foto: Free/Pressefoto, Nets
Annonce
Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission