En valgkonsulent fortæller her, hvorfor vi stadig modtager valgkort med posten, og hvorfor man hverken må tegne smileyer eller stemme via computer.
Sæt kryds, fold - og læg stemmesedlen i urnen.
For mange er selve valghandlingen et praktisk fænomen, hvor man primært bruger krudt på at få sat kryds ud for den rigtige person eller det rette parti.
Men for dem, der afvikler valget, er der foregået et stort arbejde i kulissen, som skal sikre, at tingene går efter bogen på demokratiets festdag.
Christine Boeskov, der er valgkonsulent og leder af valgenheden i Indenrigs- og Boligministeriet, forklarer her, hvorfor tingene forløber, som de gør.
1) Hvorfor papir og blyant?
Du har måske undret dig over, hvorfor vi i 2021 stadigvæk stemmer med papir og blyant.
Det korte svar er, at det gør vi, fordi det virker.
- Grundlæggende handler det om at sikre stemmehemmeligheden og det frie valg. Og man kan lidt poppet sige, at det er umuligt at hacke en blyant, forklarer Christine Boeskov.
Samtidig sikrer man valgfrihed, fordi man er alene med papiret i boksen og ikke hjemme foran en computer, hvor der eksempelvis kunne stå et familiemedlem og diktere, hvor krydset skulle sættes.
- Diskussionen om digitalt valg skal også ses i lyset af, at Danmark flere gange er kåret som verdensmester i at afvikle fair og fri valg. Så der er meget på spil, hvis vi ændrer strukturen, siger Christine Boeskov.
2) Foto forbudt - og krydset skal sættes HELT rigtigt.
Inde i stemmeboksen står det udførligt forklaret, præcis hvordan sedlen skal udfyldes.
Du har måske undret dig over, hvorfor det skal foregå så stringent.
Det er der to gode grunde til.
- Stemmeoptælleren må ikke være i tvivl om, hvem man har stemt på, og stemmen må ikke have særpræg, siger Christine Boeskov.
Derfor er stemmesedlen ugyldig, hvis du sætter kryds ved to partier, eller hvis du tegner en sjov tegning.
Hvis en stemmeseddel kan henføres til en person, er stemmeafgivningen nemlig ikke længere hemmelig.
- Af samme grund må man heller ikke tage selfies med sin udfyldte stemmeseddel. Det er også for at værne om hemmeligheden, siger Christine Boeskov.
3) Valgkort med posten?
I en tid med øget digitalisering kan det også virke som et paradoks, at vi stadig får valgkort tilsendt med posten.
Men også her er der flere gode grunde, forklarer Christine Boeskov.
For det første oplyser valgkortet lavpraktisk om, hvor, hvornår og hvad tid du skal dukke op. For det andet tjener valgkortet som identifikation.
- For det tredje har det en række kontrolformål, man som vælger ikke lægger mærke til, fordi de foregår bag kulisserne, siger hun.
På stedet bliver du nemlig "chekket ind" med et kryds på en valgliste.
Derfor kan afviklerne løbende holde øje med, om antallet af udleverede stemmesedler matcher antallet af indsamlede valgkort og antallet af "indchekninger" på valglisten.
- Det skal sikre, at ingen kan snyde eller løbe med en stak stemmesedler, uden at det bliver opdaget, forklarer Christine Boeskov.
Hvis du har glemt dit valgkort på dagen, kan du dog blive verificeret på andre måder, så du alligevel kan stemme.
/ritzau fokus/
-
Danmark er flere gange blevet kåret som verdensmester i at afvikle fair og frie valg. En anden unik ting ved vores valg er, at de afvikles og kontrolleres af helt almindelige mennesker. - Man kan sige, at vi fører en folkelig og demokratisk kontrol med hinanden, siger valgkonsulent Christine Boeskov. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix -
Det skyldes hverken fodslæberi eller teknologiforskrækkelse, at vi ikke er overgået til digitale valg herhjemme. Nogle lande har forsøgt sig, men her er det gået med blandet succes. - Og der er ingen af de lande, vi normalt sammenligner os med, som med succes har digitaliseret deres valg, konstaterer valgkonsulent Christine Boeskov. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
