Annonce
Bolig og livsstil

Kom godt igennem ferien med kæledyret

Under coronakrisen hentede vi rekordmange dyr fra Dyrenes Beskyttelses otte internater. Mere end 80 procent af dem - nemlig godt 6600 styks - var katte. Derfor har mange familier også fået endnu et familiemedlem at tage højde for, når ferien står for døren. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Er du en af de mange, der fik kæledyr under coronakrisen og nu vil have det med på ferie, så skal du tage dine forholdsregler.

Når feriebilen pakkes i år, vil der formentlig sidde et ekstra familiemedlem på mange bagsæder.

Ikke typen med to ben og ti fingre, men de pelsede kræ som hunden, katten, eller kaninen, der i høj grad har fået plads rundt i de danske hjem under coronakrisen, og nu skal med på ferie for første gang.

- Det er alle dyregrupper, som folk har vist stor interesse for og anskaffet sig det seneste år, siger Jens Jokumsen, som er familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.

- Og det betyder også, at mange skal til at eksperimentere med at tage deres kæledyr med på ferie for første gang, fortsætter han.

Alene på organisationens otte internater er det et rekordstort antal dyr - omkring 8000 styks - der i 2020 har fået et nyt hjem. Ligeledes kan Dansk Hunderegister melde om en stigning på syv procent i antallet af nyregistrerede hunde i 2020 sammenholdt med året forinden.

Og er du en af dem, der for første gang skal holde ferie med familiens kæledyr, bør du som det første tage stilling til, hvorvidt det overhovedet skal med.

For hvis du blot er væk i to ugers tid, er den bedste løsning ifølge Jens Jokumsen, at du lader kæledyret blive passet af nogle andre hjemme i dets vante omgivelser.

Det gælder både gnavere og fugle, men særligt katten, der tager tid om at falde til i nye omgivelser. Derudover er det risikabelt at slippe den ud i et nyt miljø, hvor man ikke ved, om den kan finde tilbage igen.

- Det kan dog være fint at tage hunden med, hvis det er en ferie, hvor den spiller en aktiv rolle, siger Jens Jokumsen.

Eksempelvis giver det mening, hvis I som familie tager den med ud til diverse ferieaktiviteter eller sørger for, at nogle bliver tilbage hos den, når andre tager på tur.

- I sådanne tilfælde kan hunden vænne sig til de nye omgivelser i løbet af to til tre dage, forklarer Jens Jokumsen, der omvendt mener, at I bør se jer om efter en anden løsning, hvis I skal på tur uden hunden dagen lang.

Der er flere tegn, som kan være ensbetydende med, at dyret ikke trives på feriedestinationen.

- Går dyret hvileløst rundt, har ændret adfærd, nedsat ædelyst, eller er der andre ændringer i forhold til normalt, så kan det være tegn på stress, fordi den ikke er faldet til, lyder det i et skriftligt svar fra Diana Rosenkjær Frederiksen, der er dyrlæge ved Skibhus Dyreklinik i Odense.

Hvor hurtigt dit kæledyr falder til, er dog meget forskelligt.

- En idé kan være at tage noget velkendt med hjemmefra, som eksempelvis kurven eller andet med en velkendt duft, skriver hun videre.

/ritzau fokus/

  • Kattekillinger på Dyrenes Beskyttelses internater
    Under coronakrisen hentede vi rekordmange dyr fra Dyrenes Beskyttelses otte internater. Mere end 80 procent af dem - nemlig godt 6600 styks - var katte. Derfor har mange familier også fået endnu et familiemedlem at tage højde for, når ferien står for døren. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Dølle-formandens råd: Sådan undgår du kø-kaos

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen