Annonce
Bolig og livsstil

Kom godt igennem selvsalg af andelen

De forsvinder som varmt smør på et stykke ristet franskbrød - andelsboligerne i storbyen. Grundigt forarbejde kan hjælpe med overskueligheden, når køberne flokkes om dit hjem. Foto: /ritzau/Finn Frandsen/arkiv

På trods af 16 nye initiativer fra regeringen bør det stadig være nemt at sælge andelsboligen selv.

"Den sælger sig selv".

Sådan kan andelshavere i de store byer sige til sig selv, og mange af dem gør det også. De vælger selvsalg til og ejendomsmægler fra og sparer penge på samme tid.

Men når man vælger at gøre det selv, så er der flere ting, som er værd at overveje.

På Erhvervsstyrelsens hjemmeside ligger skemaer, der skal udfyldes med såkaldte nøgleoplysninger om både andelsforeningen og andelsboligen, så køber blandt andet får syn for sagen om, hvor stor en del af foreningens potentielle gæld, de køber sig ind i.

Men mange andre informationer kan det også betale sig at have klar, forklarer Manja Johansen, der er ansvarlig for selvsalg hos Boliga.

- I foreningens vedtægter kan man ofte finde en plan for, hvordan køb og salg forløber, forklarer hun.

Det handler altså om at gøre sit forarbejde. Det er kommunikationschef Maria Carlsen fra andelsportal.dk enig i.

- Af de fleste vedtægter vil det fremgå, hvilke retningslinjer der gælder i den pågældende forening. Hvor længe skal en andel være udbudt til internt salg? Er der eksterne ventelister, der skal bruges og så videre, lyder det.

Det kan også være, at der er krav om et eleftersyn eller vvs-tjek af autoriserede fagfolk, så det er en fordel at gå i gang i god tid, hvis man planlægger salg og flytning.

Undervejs er bestyrelsen og andelsforeningens administrator gode at læne sig op ad.

Det er hos bestyrelsen, sælger skal sikre referater fra generalforsamlinger, dokumenter, vedtægter og lignende. Og gerne et par år tilbage, så en potentiel køber har mulighed for at læse, om der er en omfattende vinduesudskiftning med deraf følgende ydelsesstigning på vej.

Det kan også være en god idé at forberede sig til åbne huse eller fremvisninger ved at gå til sin bolig, som var man selv køber.

- Der er altid nogen, der har spørgsmål om, hvor gammelt køkkenet eller vinduerne er, og det kan være en fin idé at lave en tjekliste over ting, som du ikke lige kan vide på stående fod, råder Manja Johansen.

Det vil også være bestyrelsen, som bistår med at vurdere, prissætte og nedjustere prisen på de forbedringer, du eventuelt har lavet på lejligheden. Forbedringer nedskrives forskelligt over tid, og det er vigtigt at beregne boligens pris på den rigtig måde.

- Mange andelsboliger bliver solgt hurtigt og til den maksimale pris i disse tider, og derfor er det vigtigt at prissætte korrekt, så man hverken snyder sig selv eller en køber, råder Maria Carlsen.

Et bredt politisk flertal har netop indgået en aftale med 16 initiativer, som blandt andet skal gøre det sværere at tage overpris for sin bolig - en tendens, som andelsmarkedet ofte udviser.

- Så vidt jeg kan se på tiltagene, vil det også blive mere gennemskueligt at kigge på tal fra generalforsamlinger med videre, og det er jo kun glædeligt for både køber og sælger, siger Manja Johansen fra Boliga.

Fakta: Når du vil sælge

- Gør dit forarbejde, og sæt først til salg, når du er klar.

- Forbered dig på voldsom interesse, og sørg eventuelt for, at din mail kan lukke for indgående mails i en periode.

- Tænk som en køber: "Hvad ville jeg stille spørgsmål til, hvis jeg så på den her lejlighed?".

- Beslut dig for din annoncering. Vil du bruge en gratis portal, en portal for selvsalg med et gebyr eller prøve på Facebook?

- Svar interesserede købere høfligt, gør rent før en fremvisning, hav de vigtige dokumenter klar, og sæt prisen korrekt.

Kilder: Manja Johansen, andelsportal.dk.

/ritzau fokus/

  • Andelsboliger
    De forsvinder som varmt smør på et stykke ristet franskbrød - andelsboligerne i storbyen. Grundigt forarbejde kan hjælpe med overskueligheden, når køberne flokkes om dit hjem. Foto: /ritzau/Finn Frandsen/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land