Annonce
Bolig og livsstil

Krig i Ukraine gør dansk oscarbud lynende aktuelt

- Den anden dag fik jeg en pris af filmkritikerne i New York, og den blev overrakt af Al Gore. Det var en mærkværdig oplevelse. Vi har også været til Producers Guild Awards og der var bare kæmpestjerner over det hele. Steven Spielberg, George Lucas og Francis Ford Coppola sad ved et bord sammen. Der var en journalist, der introducerede mig til Spielberg, og han sagde, at han elsker ?Flugt?. Det var bare helt vildt, siger Jonas Poher Rasmussen. Foto: Evan Agostini/Ritzau Scanpix

Historien om flygtningen Amin kan skaffe Jonas Poher Rasmussen hele tre Oscars ved årets uddeling.

Den sidste måned har Jonas Poher Rasmussen været på farten. Meget af tiden har han brugt i Los Angeles i USA, hvor han natten til mandag dansk tid skal kæmpe om hele tre oscarstatuetter med den animerede dokumentar "Flugt".

- Det er nærmest en politisk kampagne, der går i gang, når man bliver nomineret. Man skal rundt og fortælle om filmen, og om hvordan man har lavet den og de valg, man har taget i den, fortæller Jonas Poher Rasmussen.

At filmen er nomineret i hele tre kategorier - Bedste Dokumentar, Bedste Animationsfilm og Bedste Internationale Film - skriver verdenshistorie og har skabt stor opmærksomhed omkring "Flugt".

Den handler om Jonas Poher Rasmussens barndomsven Amins brutale flugt fra Afghanistan til Danmark, mens han prøver at finde sin identitet.

Men det er ikke kun oscarnomineringerne, der gør, at filmen er på manges læber.

- Den er blevet så højaktuel både i forhold til det, der skete i Afghanistan i sommer og det, der sker i Ukraine nu. Der er rigtig mange, der går igennem det, Amin gik i gennem for 30 år siden. Derfor er der også mange, der bliver meget berørte af filmen, siger Jonas Poher Rasmussen.

Ruslands invasion af Ukraine er sket, mens Jonas Poher Rasmussen har været i Los Angeles.

- At sidde her midt i al den glitter og glamour, mens det føles, som om at verden er i brand, det er mærkeligt og lidt skizofrent.

- Jeg prøver at skabe forståelse for flygtninge og deres historier med filmen, men det føles samtidig forkert at være i al den her luksus, midt i at folk lider, siger han.

Men at "Flugt" er så aktuel, gør hans arbejde lige nu med at skabe opmærksomhed omkring filmen endnu vigtigere, føler han.

- Det gør det meningsfyldt at arbejde med at få historien bredt ud og tegne et nuanceret billede af en flygtningehistorie. Man er nødt til at se på menneskene, som alle sammen har forskellige ønsker og håb og drømme, siger han.

Om "Flugt" kommer til at løbe med en pris ved oscaruddelingen, er svært at spå om, mener Jonas Poher Rasmussen. Men der er en helt særlig grund til, at han håber, det sker.

- For mig professionelt tror jeg ikke, det gør den store forskel, for det, at vi er nomineret, har allerede sparket døren ind, siger han.

- Men jeg vil meget gerne få lov at holde den vindertale. Lige at kunne bruge ét minut midt i al den glamour på at tale om de ting, der sker i verden, og få vores budskab ud der. Det er jo det, vi har kæmpet for. Det vil betyde enormt meget.

Oscaruddelingen kan ses på TV 2 natten til mandag dansk tid.

Med tre nomineringer har holdet bag "Flugt" skabt stor opmærksomhed i filmbranchen. Det er aldrig set før, at en film er blevet nomineret i de tre kategorier, den er nomineret i. Foto: Valerie Macon/Ritzau Scanpix
- Jeg føler, at jeg har fået enormt meget, fordi Amin har fortalt mig sin historie. Der sker så meget personligt for mig på grund af det. Og jeg vil rigtig gerne give noget tilbage og skabe noget opmærksomhed omkring flygtninge og deres situation. Det vil være meget betydningsfuldt, siger Jonas Poher Rasmussen. Foto: Lauren Justice/Reuters
  • 2022 NYFCC Awards Gala
    - Den anden dag fik jeg en pris af filmkritikerne i New York, og den blev overrakt af Al Gore. Det var en mærkværdig oplevelse. Vi har også været til Producers Guild Awards og der var bare kæmpestjerner over det hele. Steven Spielberg, George Lucas og Francis Ford Coppola sad ved et bord sammen. Der var en journalist, der introducerede mig til Spielberg, og han sagde, at han elsker ?Flugt?. Det var bare helt vildt, siger Jonas Poher Rasmussen. Foto: Evan Agostini/Ritzau Scanpix
  • 94th Annual Academy Awards Nominees Luncheon - Arrivals
    Med tre nomineringer har holdet bag "Flugt" skabt stor opmærksomhed i filmbranchen. Det er aldrig set før, at en film er blevet nomineret i de tre kategorier, den er nomineret i. Foto: Valerie Macon/Ritzau Scanpix
  • Director Jonas Poher Rasmussen poses before the 94th Academy Awards in Los Angeles
    - Jeg føler, at jeg har fået enormt meget, fordi Amin har fortalt mig sin historie. Der sker så meget personligt for mig på grund af det. Og jeg vil rigtig gerne give noget tilbage og skabe noget opmærksomhed omkring flygtninge og deres situation. Det vil være meget betydningsfuldt, siger Jonas Poher Rasmussen. Foto: Lauren Justice/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission