Kryptolog: Fire tips beskytter dit digitale privatliv

Mange har oplevet at søge på en vare og efterfølgende få en reklame for selv samme produkt på sociale medier.

Derfor er EU også ved at skærpe reglerne for, hvordan og hvornår virksomheder må høste vores data.

Men uanset om du vil beskytte dig mod hackere, virksomheder eller andre, der kan kigge med i skulderen, er koder og kryptering vejen frem.

- Det handler ikke om, at man skal være paranoid, men man skal være kritisk. De færreste er interesseret i at få høstet deres private data, uden at de ved det, siger professor Lars Ramkilde Knudsen fra DTU Compute.

Han er en af landets førende forskere i kryptologi og har været med til at udvikle den krypteringsnøgle, som anvendes i Nato. Og han påpeger, at du relativt nemt kan sikre dine digitale fodspor bedre.

Eksempelvis kan du udskifte din normale søgemaskine med DuckDuckGo.

- På den måde kan it-giganter som Google ikke høste alle dine websites, koder og søgeord direkte fra din browser, og virksomhederne får sværere ved at tappe dine data, siger han.

Tal fra Ingeniørforeningen viser, at der grund til at værne om sine data.

I en rundspørge svarer knap halvdelen af it-ingeniørerne, at den eksisterende brug af data krænker den enkeltes privatliv. Og 63 procent er bange for, at eksisterende data bliver sammenkørt på et tidspunkt.

Hvad angår beskeder og opkald, kan du overveje at skifte til Signal eller WhatsApp, fremfor telefonens egne programmer.

- WhatsApp og Signal er krypterede. Så virksomheder og udefrakommende kan ikke kigge med, med mindre de kender nøglen. Og man vil igen være bedre sikret, siger Lars Ramkilde Knudsen.

Det afgørende er dog, at du undlader at lægge alle æg i én kurv - ved give alle dine data til eksempelvis Google, Apple eller Huawei.

Tænk også over dine mails.

- Kryptering af e-mails er min kæphest, for det er virkelig et overset område. Og man har jo tidligere sendt alt muligt privat på mail - både til lægen, banken og forsikringsselskabet, siger Lars Ramkilde Knudsen.

Det er kompliceret at kryptere e-mails. Det er en af grundene til, at fortrolige beskeder fra banken og lægen i dag er rykket over i e-boks.

- Men man skal stadigvæk tænke over, hvad man i øvrigt sender eller har liggende i sin mailindbakke, siger Lars Ramkilde Knudsen.

Som en sidste ting kan du gå efter https - hypertext transfer protocol secure. Når der står https foran hjemmesidens navn, betyder det, at siden er krypteret.

Hvis der derimod kun står http, er der ikke foregået en kryptering.

- Derfor kan der sidde en tredjepart i midten og læse med. Så inden man sender private data, skal man sikre sig, at det lille s er kommet med. Der vil typisk også være et billede af en hængelås, siger Lars Ramkilde Knudsen.

/ritzau fokus/