Annonce
Bolig og livsstil

Luk sommerhuset ordentligt ned - og undgå kæmperegning

Skal dit sommerhus passe sig selv det kommende halve års tid, skal du bruge lidt tid på at gå det efter, inden du lukker det ned. Du bør også løbende tjekke huset efter voldsomt vejr som sne, frost eller storm - eller få en nabo til det - hvis du vil være sikker på ikke at ende med en omfattende skade og en dyr regning. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Er sommerhuset dårligt vedligeholdt, eller står der vand i rørene, hjælper forsikringen ikke, hvis der sker skader i løbet af vinterhalvåret.

Sommeren lakker hastigt mod enden, og for mange danskere betyder det en flere måneder lang pause fra sommerhuset.

Men før du lukker ned for sæsonen, skal du have arbejdshandskerne på. Ellers risikerer du selv at stå med regningen, hvis der sker noget i løbet af efteråret og vinteren.

- Forsikringsselskaberne dækker som udgangspunkt ikke skader, der sker, fordi man ikke har vedligeholdt sit hus, fortæller Anja Lintrup Sørensen, der er konsulent hos Forsikringsoplysningen under Forsikring & Pension.

Sørg derfor for at løbe huset igennem for småskavanker, der kan udvikle sig, når vejret slår om - for eksempel løse tagsten, revner i muren eller faldefærdige brædder.

- Og fjern skidt fra tagrender og blade fra udendørs afløb, for hvis der løber vand ind på grund af stoppede rør, så dækker forsikringsselskabet ikke skaderne, siger Anja Lintrup Sørensen.

Noget af det allervigtigste er dog at få lukket for vandet og få tømt rørene i det omfang, det er muligt.

For står der vand i rørene, som fryser hen over vinteren og laver frostsprængninger - og efterfølgende vandskader på dit sommerhus - står du selv med regningen.

- Der findes ikke en forsikring, der dækker frostsprængninger, og det kan give meget store skader på huset, fortæller Tine Sode, som er bygningskonstruktør og fagekspert i huseftersyn hos videncenteret Bolius.

Samtidig kan du forvente en massiv vandregning, hvis vandet løber ud i dage, uger eller måneder.

Når du har slukket for vandet, skal du lade alle haner stå åbne, så alt vandet kan løbe ud. Du kan eventuelt blæse systemet igennem med en trykluftsblæser.

Det er dog svært at sikre, at alle vandrør er blevet fuldstændig tømt, så derfor bør du samtidig have en smule varme på - omkring otte-ti grader.

- Det koster selvfølgelig lidt, men det er billigere end de vandskader, en frostsprængning kan føre med sig, hvis man ikke opdager den i tide, siger Tine Sode.

Lukker du for varmen, skal du tjekke huset, når der har været frost, så du opdager en eventuel skade tidligt.

- Du kan undersøge, om der er hul i et rør, ved at tjekke vandmåleren med alle haner lukkede, siger Tine Sode.

Gør også huset grundigt rent, inden du forlader det. Skimmelsvamp trives nemlig godt i miljøer med støv og snavs.

Du skal også rydde op udendørs. Dine havemøbler og din grill er nemlig ikke dækket ved tyveri, hvis de står fremme.

- Så man skal sørge for at låse alt inde, fortæller Anja Lintrup Sørensen.

Det kan være i huset eller i et skur i haven - kravet er blot, at der er tale om et forsvarligt aflåst rum.

/ritzau fokus/

  • PLUS/PFS Fordelagtigt at købe sommerhus nu
    Skal dit sommerhus passe sig selv det kommende halve års tid, skal du bruge lidt tid på at gå det efter, inden du lukker det ned. Du bør også løbende tjekke huset efter voldsomt vejr som sne, frost eller storm - eller få en nabo til det - hvis du vil være sikker på ikke at ende med en omfattende skade og en dyr regning. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser