Myter og fakta om sundhed og sukker

Frugtsukker, naturligt sukker, druesukker og honning.

Sukker kommer i mange former, og nogen får skudt i skoen at være mere eller mindre sunde end andre.

Men faktum er, kemien bag er den samme, og derfor kan man ikke tale om, at noget sukker er sundere end andet, fortæller Preben Vestergaard Hansen fra Institut for Ernæring på Professionshøjskolen Metropol.

- Det er den samme kemi, der er i honning, sirup, brun farin, flormelis, invert sukker, eller hvad man ellers måtte kalde det, siger han.

Man opdeler sukker i to kategorier: Tilsat og naturligt sukker, hvoraf det første groft sagt hældes i maden, mens det sidste forekommer naturligt i eksempelvis frugt.

- Men pointen er, at det er de samme sukkermolekyler i forskellig sammensætning, uanset om det er tilsat sukker eller naturligt forekommende. Og sundhedsmæssigt vil det være det samme, siger Preben Vestergaard Hansen.

En forskel kan dog være sukkerkoncentrationen, siger han. Så mens hvidt sukker indeholder 100 procent sukker, indeholder sirup og honning 75-80 procent sukker og vand for resten.

Men i forhold til sundhed er det stort set lige usundt at give sit barn en honningmad som én med hvidt sukker, siger han.

Og så er det misforstået at tale om, at naturligt sukker skulle være sundere. For det hvide, forarbejdede sukker er også naturligt og kommer fra sukkerroer og sukkerrør, siger Preben Vestergaard Hansen.

Deres sødeevne varierer dog, og honning og dadler søder mere end hvidt sukker.

- Så argumentet kan være, at man bruger mindre af det. Men det forudsætter, at man rent faktisk bruger mindre, hvis det skal være mindre usundt, siger han.

Trine Grønlund, der er akademisk ernæringsmedarbejder hos Fødevarestyrelsen, vil heller ikke kalde noget sukker sundere end andet.

- Sukker er sukker, siger hun.

Og selv om maksimalt ti procent af éns samlede energiindtag ifølge Fødevarestyrelsen bør komme fra tilsat sukker, får 60 procent af danske børn og 40 procent af voksne mere end det.

Så man kan med fordel luge ud i sit indtag af særligt slik, kage og sodavand, siger hun.

Og det duer ikke, at man bare erstatter det med kunstige sødemidler og lightprodukter, siger Trine Grønlund.

- Vi anbefaler, at man skærer ned på ting, der smager sødt. Fordi hvis man er vant til, at alting skal smage sødt, så har man også lyst til flere søde sager, siger hun.

Light-sodavand kan dog i en periode bruges som erstatning for sukker-sodavand, hvis man vil skære ned på sit sodavandsforbrug, forklarer hun.

Man behøver dog ikke køre nultolerance overfor sukker, og børn må gerne få slik og sukker engang imellem.

- Det skal bare ikke være for meget, og det skal følges med en sund og varieret kost. Det handler om at finde en middelvej, hvor man har taget stilling uden at blive hysterisk, siger hun.

Det er også en skrøne, at man bliver fysisk afhængig af sukker.

- Fysisk afhængighed af sukker er der ikke noget hold i. Det er en psykisk afhængighed. Det handler mere om vaner og vaneomlægning, siger Trine Grønlund.

Det er heller ikke dokumenteret, at børn bliver hyperaktive af sukker, siger hun.

Fakta: Sukkersnyderne: Mad, du måske ikke ved, indeholder meget sukker

- Ketchup.

- Frugtyoghurt.

- Morgenmadsprodukter.

- Musli og myslibarer.

- Energidrikke (og ofte mere end almindelig sodavand).

- Tørret frugt.

Kilder: Trine Grønlund, Fødevarestyrelsen.