Annonce
Bolig og livsstil

Naturlige dufte kan give allergi

Det første symptom på parfumeallergi er eksem, som kan vise sig ved rødme, revner, skældannelse og små blærer i huden. Foto: /ritzau/Finn Frandsen

Lægger du duftposer i skabet eller bruger æteriske olier for at få velduftende vasketøj uden parfumestoffer, ændrer det ikke på generne.

Savner du velduftende vasketøj og bruger blomster, lavendelposer, planteekstrakter eller æteriske olier, kan det faktisk fremprovokere lige så mange gener som kunstigt fremstillet dufte fra skyllemidler, parfumer og vaskepulver.

En duft er en duft, uanset om den er syntetisk, naturlig, økologisk eller ej, fastslår rådgivningschef ved Astma-Allergi Danmark Betina Hjorth.

- Det er bestemt lige problematisk. Det er en udbredt opfattelse, at det, der kommer fra naturen, ikke kan give allergi. Det kan det faktisk godt alligevel, siger hun og fortsætter:

- Mange af de stoffer, som man bruger syntetisk, er fundet i naturen, og så har man efterfølgende lavet dem syntetiske. Så det er ofte helt almindelige dufte som citron og kanel, der kan give allergi. Aromaerne derfra er blandt de mest allergifremkaldende stoffer, forklarer Betina Hjorth fra Astma-Allergi Danmark.

Ifølge Videncenter for Allergi er dufte fra naturlige ekstrakter faktisk den hyppigste årsag til parfumeallergi, og de giver en lige så stor risiko for allergiske reaktioner, som syntetiske parfumestoffer gør.

Det første symptom på parfumeallergi er eksem, som kan vise sig ved rødme, revner, skældannelse og små blærer i huden.

Andre symptomer kan også være hovedpine og koncentrationsbesvær, oplyser Videncenter for Allergi.

Duftstofferne kan også udløse symptomer fra slimhinderne i form af nys, kløe, øjenirritation og besværet vejrtrækning.

- Parfumedufte virker som et irritationsmoment, der trigger nogle symptomer i slimhinderne, siger Betina Hjorth og fortsætter:

- Hele den store gruppe af folk, som har følsomme slimhinder, bliver også generet af de dufte, der er i luften, og det er ikke kun parfume, men også for eksempel udstødningsgasser, siger hun.

Har man ikke parfumeallergi, men hudallergi - også kendt som kontaktallergi - kan man stadig blive eksponeret for stofferne, selv hvis man sprøjter det på tøjet eller lægger duftposer ind i klædeskabet.

Udfordringen er, at duftstofferne stadig kan smitte af, så huden alligevel kommer i berøring med det, forklarer Betina Hjorth.

- Hudallergi handler alene om, hvor meget man møder stofferne. Det er den eneste allergi, vi selv kan forebygge. Det handler om at passe på sig selv og sine børn, så vælg fornuftigt, og brug parfume med omtanke, lyder det fra hende.

Viser det sig, at man har parfumeallergi, er det vigtigste råd simpelthen at undgå det.

- Det er en ting, man må se bort fra, siger Betina Hjorth.

Fakta: Pas på parfumeallergi

- Parfume er en af de hyppigste årsager til allergisk kontakteksem.

- Der vil ofte stå "parfume", "fragrance" eller "aroma" på ingredienslisten, hvis et plejeprodukt er tilsat duft.

- Gå efter produkter deklareret "parfumefri", "uden parfume", eller produkter anmærket med AllergyCertified-mærket eller Den Blå Krans, som drives af Astma-Allergi Danmark.

- Man kan være allergisk over for nogle parfumestoffer og ikke andre.

Kilder: Videncenter for Allergi, Forbrugerrådet Tænk, Miljøstyrelsen.

/ritzau fokus/

  • RB PLUS/PFS Naturlige dufte kan give allergi
    Det første symptom på parfumeallergi er eksem, som kan vise sig ved rødme, revner, skældannelse og små blærer i huden. Foto: /ritzau/Finn Frandsen
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Annonce
Annonce
112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed