Annonce
Bolig og livsstil

Nikolaj Coster-Waldau laver mad på dansk michelinrestaurant

Nikolaj Coster-Waldau er lige nu i fuld gang med optagelserne til den danske film "Smagen af sult". Han kan også ses i Jonas Alexander Arnbys "Selvmordsturisten". Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Som forberedelse til sin rolle i "Smagen af sult" har den danske skuespiller været i praktik på Geranium.

Som skuespiller kræver det research at sætte sig ind i hovedet på sin karakter, og for Nikolaj Coster-Waldau har researchen til hans nyeste rolle blandt andet bestået i at skære kød, snitte grøntsager og begå sig i et køkken.

Som forberedelse til sin rolle i Christoffer Boes kommende kærlighedsdrama, "Smagen af sult", hvor han spiller en stjernekok på jagt efter en michelinstjerne, har Nikolaj Coster-Waldau nemlig været i praktik på Danmarks eneste trestjernede michelinrestaurant, Geranium i København.

Det skriver Have Kommunikation i en pressemeddelelse.

Under sin praktik har Nikolaj Coster-Waldau fulgt køkkenchef Rasmus Kofoed for at forstå, hvordan en stjernekok arbejder, og hvad det kræver at befinde sig i den gastronomiske superliga.

Og det har været en stor oplevelse for den danske skuespiller.

- At få lov til at følge Rasmus Kofoed en dag i hans restaurant var en stor oplevelse og meget værdifuld hjælp i forberedelsen til vores film, hvor jeg spiller en ambitiøs kok, der forsøger at balancere sine enorme professionelle ambitioner med lige så store ambitioner i privaten.

- Rasmus er toppen, og hans generøsitet og udholdenhed, når jeg stillede dumme spørgsmål er en pris værdig i sig selv. Og så var der jo maden. Den var genial, udtaler Nikolaj Coster-Waldau i pressemeddelelsen.

"Smagen af sult" er bare en af flere danske spillefilm, som Nikolaj Coster-Waldau medvirker i efter hans store succes i "Game of Thrones".

Han er lige nu aktuel i Jonas Alexander Arnbys "Selvmordsturisten" og har ligeledes en stor rolle i Ole Christian Madsens kommende drama om angrebet på Krudttønden i København.

"Smagen af sult" handler om parret Carsten og Maggi - en stjernekok og en antropolog med speciale i måltider - som er forældre til to børn og samtidig jagter en michelinstjerne til deres restaurant, Malus.

For køkkenchef og medejer af Geranium, Rasmus Kofoed, har det været en fornøjelse at have Nikolaj Coster-Waldau med i køkkenet.

- Han er passioneret, lærenem og nysgerrig. Han er en fantastisk skuespiller, og jeg er sikker på, at han kan leve sig naturligt ind i rollen. Jeg glæder mig meget til at se ham folde sig ud som kok, udtaler Rasmus Kofoed i pressemeddelelsen.

"Smagen af sult" er skrevet af Tobias Lindholm og Christoffer Boe.

Mens Nikolaj Coster-Waldau spiller stjernekokken Carsten, spiller Katrine Greis-Rosenthal, der i 2018 fik sit store gennembrud med rollen som rigmandsdatteren Jakobe Salomon i "Lykke-Per", rollen som Maggi.

Filmen forventes at få premiere 21. januar 2021.

Nikolaj Coster-Waldau har været i praktik på den trestjernede danske michelinrestaurant Geranium i København for at forberede sig til sin rolle som stjernekok i filmen "Smagen af sult". Foto: Tine Harden/Free
  • Skuespiller Nikolaj Coster-Waldau
    Nikolaj Coster-Waldau er lige nu i fuld gang med optagelserne til den danske film "Smagen af sult". Han kan også ses i Jonas Alexander Arnbys "Selvmordsturisten". Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
  • Nicolaj Coster-Waldau på Geranium
    Nikolaj Coster-Waldau har været i praktik på den trestjernede danske michelinrestaurant Geranium i København for at forberede sig til sin rolle som stjernekok i filmen "Smagen af sult". Foto: Tine Harden/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen