Annonce
Bolig og livsstil

Nu starter festivalsæsonen: Spot de falske billetter

Køb hos private er altid en vurderingssag, der beror på tillid. Hvis sælger er tilbageholdende med oplysninger, bør advarselslamperne blinke. (Arkivfoto) Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Vær varsom, hvis du er på jagt efter en billet til en af landets udsolgte festivaler. Du risikerer at ende uden for hegnet med en lang næse.

I denne uge bliver årets festivalsæson skudt i gang, når Danmarks tredjestørste festival, Jelling Festival, løber af stablen.

Festivalen har meldt udsolgt - og det har Roskilde Festival, som finder sted om en måned.

Det samme gælder i øvrigt Smukfest i Skanderborg, som blev udsolgt på rekordtid - og Musik i Lejet i Tidsvildeleje.

Nåede du ikke at få billet i tide, er du måske fristet af at søge efter en på nettet. Men det bør du ikke, advarer politiets Landsdækkende Center for IT-relateret Økonomisk Kriminalitet (LCIK).

- Når man søger så aktivt, er man ekstra sårbar. Kriminelle sidder klar til at tilbyde lige præcis det, man efterspørger. Det svarer til at stille sig ud på gaden med pengesedler op ad lommen, siger centerchef Trine Møller.

Vil du have fingre i en billet, råder Forbrugerrådet Tænk til, at du bliver skrevet op på festivalernes respektive ventelister i stedet for at risikere at blive snydt på Facebook.

Her har nogle kriminelle nemlig oprettet events, som ligner de officielle. Men klikker du på et link til billetter, bliver du i stedet ført direkte i hænderne på de kriminelle.

- Vi har set mange eksempler fra uofficielle billetudbydere, der sælger samme billet adskillige gange. Så gå ind på festivalens officielle side og undersøg, hvor de officielle salgskanaler er, siger seniorjurist Martha Nør Kjeldsen.

Køber du alligevel fra en privatperson, så handl på portaler, hvor sælger er verificeret gennem NemID eller CPR-registret.

Dobbelttjek, at navnet på billetten stemmer med sælgers oplysninger, og få så mange verificerbare som muligt - som telefonnummer, adresse, arbejdsplads og sociale medieprofiler.

- Vi råder altid til, at man mødes og handler - alternativt mødes med sælger foran festivalen og går ind sammen, hvis sælger stadig skal med, siger Martha Nør Kjeldsen.

Betal desuden aldrig med kontanter eller bankoverførsel.

- Vores anbefaling er at betale over MobilePay. App'en er knyttet op på personen, så hele navnet fremgår, når du overfører pengene, pointerer hun.

For ellers er det sandsynligvis først, når du står foran festivalen, at du finder ud af, om billetten gælder, tilføjer Trine Møller.

- Derfor er festivalbilletter så lukrative at svindle med. Kriminelle kan sende dem til hundredvis. Men det er kun den første, der kommer ind, siger hun.

Bliver du snydt af en privatperson, og har du betalt via bankoverførsel eller en betalingsapp, har banken som udgangspunkt ikke mulighed for at tilbageføre pengene.

Men anmeld det alligevel til politiet.

- Tit er omfanget af snyd omfattende, så vi prøver at undersøge, om der er pengespor, vi kan følge, siger Trine Møller.

/ritzau fokus/

  • Roskilde Festival 2018
    Køb hos private er altid en vurderingssag, der beror på tillid. Hvis sælger er tilbageholdende med oplysninger, bør advarselslamperne blinke. (Arkivfoto) Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Dølle-formandens råd: Sådan undgår du kø-kaos

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen