Har man været igennem et vægttab, øges risikoen for, at kiloene kommer på igen, hvis kosten indeholder for store mængder kulhydrater med højt glykæmisk indeks.
Efter et vægttab har det, du putter i munden, fortsat stor indvirkning.
Kulhydrater med et højt glykæmisk indeks - som hvide ris og lyst brød - øger risikoen for, at vægtnålen tikker til højre igen. Og så giver den type kulhydrater også en let forhøjelse af blodsukkeret.
Det kan øge risikoen for type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
Det viser ny international forskning, som et hold fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet anført af professor Anne Raben har stået i spidsen for og udgivet i tidsskriftet Diabetes Care.
- Det underbygger anbefalingerne om at vælge bønner, linser, ærter, groft brød og pasta. Det er dog vigtigt at understrege, at mange kulhydratkilder med lavt glykæmisk indeks normalt også er karakteriseret ved at være mindre forarbejdede og indeholde flere kostfibre, siger Anne Raben.
- Omvendt er mange kilder med højt glykæmisk indeks ofte mere forarbejdede og har lavere indhold af kostfibre. Disse faktorer kan også have spillet ind på resultaterne, pointerer forskeren.
Og netop resultaterne indgår i projekt Preview, som er verdens hidtil største undersøgelse af, hvordan man bedst forebygger type 2-diabetes.
Kulhydrater er essentielle i kosten og for kroppen, men der er stor forskel på, hvilke du indtager.
Har en fødevare et højt glykæmisk indeks, bliver kulhydraterne hurtigere nedbrudt til sukker og optaget fra tarmen, hvilket giver en hurtigere stigning i blodsukkeret.
Fødevarer med et lavt glykæmisk indeks er derimod længere tid om at blive nedbrudt og dermed optaget i blodet.
- Alt kan selvfølgelig generaliseres til en ekstrem, og en skive franskbrød vil aldrig skade i sig selv. Men vælger man altid det til morgenmad, får man heller ikke de nødvendige kostfibre, og man bliver ikke særligt mæt, siger Anne Raben.
Der findes flere registre, hvori man kan se en fødevares glykæmiske indeks.
Men bag nogle af tallene gemmer der sig et andet vigtigt parameter - det glykæmiske load, tilføjer Anne Raben.
Det er defineret ved indholdet af kulhydrat i en portion ganget med fødevarens glykæmiske indeks.
- Vandmelon, gulerødder og kartofler har for eksempel et højt glykæmisk indeks, men lavt glykæmisk load. Med andre ord får man ikke så stor en påvirkning af blodsukkeret, som tabellerne antyder, siger hun.
- Kulhydratmængden er så lille i de fødevarer, at det ikke har nogen betydning at spise efter et vægttab. Tværtimod kan de være nyttige, da vandindholdet også er højt, og både kulhydrat- og kaloriemængden dermed er lav.
Klinisk diætist Lisa Heidi Witt fra Diabetesforeningen har endnu ikke nærlæst studiet. Men blandt Diabetesforeningens egne fem kostråd er to af dem netop færre kulhydrater og kulhydrater af høj kvalitet.
- Det kunne være grove grøntsager med et højt kostfiberindhold, frugt, bær, tørrede bælgfrugter og fuldkornsprodukter som rugbrød, fuldkornsris og -pasta, foreslår Lisa Heidi Witt og tilføjer:
- Som udgangspunkt er der ikke noget, der er forbudt. Det handler om mængder og hyppighed. Og det er et virkelig godt afsæt at have. Både når man taler om vægt og forebyggelse af type 2-diabetes.
/ritzau fokus
-
- Alt kan selvfølgelig generaliseres til en ekstrem, og en skive franskbrød vil aldrig skade i sig selv. Men vælger man altid det til morgenmad, får man heller ikke de nødvendige kostfibre, og man bliver ikke særligt mæt, siger professor Anne Raben fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet. (Genrefoto) Foto: Carina Heckscher/Ritzau Scanpix
