Annonce
Bolig og livsstil

Ny hundeejer? Pas på farerne i sommerlandet

I stærk sol kan det være nødvendigt at smøre solcreme på hundens sarte steder, hvor pelsen er tynd - som under maven. (Arkivfoto) Foto: Daniel Naupold/Ritzau Scanpix

Hold nøje øje med, hvor Fido befinder sig henne, og hvad den snuser til og gnaver i. Det gælder både til vands, til lands og i luften.

Når du trasker ture med familiens firbenede venner eller har dem med ude på picnic, kan de snuse sig frem til andet end søde sommerminder.

Hver sommer får AniCura, som har dyrehospitaler i hele landet og 13 andre europæiske lande, hunde ind, som har spist majskolber. Den er meget vanskelig for hunde at fordøje.

- Det er derfor vigtigt at rydde grundigt op efter grillmiddagen og smide majskolberne i skraldespanden. Sørg for, at de er uden for hundens rækkevidde, siger chefdyrlæge Sanne Ross.

- Sker det alligevel, at hunden får fat i en majskolbe, er det vigtigt at opsøge dyrlægen, inden kolben i værste fald kan risikere at ryge hele vejen ned i tarmen, advarer hun.

Har du hunden med på stranden, skal du tjekke forholdene inden.

Under særlige vejr- og vindforhold kan blågrønalger samles i så store koncentrationer, at det kan være farlige for såvel mennesker som dyr.

- Algerne forårsager en slags forgiftning hos hunden, når den kommer i kontakt med dem eller drikker vandet i forbindelse med badning i søer og havvand, siger adfærdskonsulent Lise Lotte Christensen fra Dansk Kennel Klub.

Hun har været med til at forfatte Netdyredoktors 48 sommertips til hundeejere.

- Hvis du har din hund med ude at sejle, så husk, at den også skal have redningsvest på, siger hun og fortsætter:

- Skal du på åbent hav, bør I ligeledes sikre hunden med en line fastgjort til båden - især sejlbåde, som kan være svære at vende. Husk også at medbringe rigeligt vand og sikre, at den har et sted at søge skygge for solen.

Det er ikke kun til lands og vands, at der er potentielle farer for Fido. Det er der også i luften.

De sværmende insekter indbyder til leg, og hunde kan godt lide at snappe efter dem eller forsøge at fange dem med poterne. Men sådan ser insekterne ikke på det og kan finde på at stikke i selvforsvar.

- Som regel bliver hunden blot stukket en enkelt gang, hvilket kan give smerte, rødme og hævelse. Som ejer vil du derfor som oftest kunne mærke på din hund, at den er blevet stukket, da den typisk vil reagere ved at pibe og trække sig væk, forklarer Sanne Ross og fortsætter:

- Enkelte stik uden voldsom hævelse kan behandles lokalt. I så fald kan du forsigtigt fjerne brodden med en pincet, og brug eventuelt en irritationsdæmpende salve på stikket. Er hunden til gengæld meget hævet eller har udviklet udslæt, skal dyrlægen behandle hunden med antiinflammatorisk medicin.

Når højsommeren buldrer afsted, og temperaturen ryger ditto i vejret, er det ikke kun os tobenede, der døjer med varmen.

Hunde er omend endnu mere udfordrede grundet pelsen.

Derfor skal de have adgang til skygge og vand.

Bliver den konfus, forvirret og vaklende, kan det være tegn på hedeslag.

- Det er også en god idé at holde hunden i ro, da den ikke selv kan mærke, hvornår den skal stoppe med leg og aktiviteter i haven, og det kan ende rigtig galt, advarer Sanne Ross.

/ritzau fokus/

Når solen skinner, og varmen samtidig stiger, kan det være fristende at lege vandleg med din hund med vandslangen. Har din vandslange imidlertid ligget varmen, kan det resterende vand være meget varmt. Sørg derfor for at lade det varme vand løbe ud først, så din hund ikke bliver skoldet. Foto: Florian Gaertner/Ritzau Scanpix
Om sommeren kan man ofte se hunde sidde med hovedet ud af bilens vindue under kørslen. Lise Lotte Christensen fra Dansk Kennel Klub fraråder det dog. Hundens øjne bliver let irriterede, og den kan ydermere risikere at få fremmedlegemer som insekter og småsten i øjnene, som kan volde mere alvorlige skader. (Arkivfoto) Foto: Bikas Das/Ritzau Scanpix
  • Sommer in Stuttgart
    I stærk sol kan det være nødvendigt at smøre solcreme på hundens sarte steder, hvor pelsen er tynd - som under maven. (Arkivfoto) Foto: Daniel Naupold/Ritzau Scanpix
  • Sommer in Berlin
    Når solen skinner, og varmen samtidig stiger, kan det være fristende at lege vandleg med din hund med vandslangen. Har din vandslange imidlertid ligget varmen, kan det resterende vand være meget varmt. Sørg derfor for at lade det varme vand løbe ud først, så din hund ikke bliver skoldet. Foto: Florian Gaertner/Ritzau Scanpix
  • Virus Outbreak India
    Om sommeren kan man ofte se hunde sidde med hovedet ud af bilens vindue under kørslen. Lise Lotte Christensen fra Dansk Kennel Klub fraråder det dog. Hundens øjne bliver let irriterede, og den kan ydermere risikere at få fremmedlegemer som insekter og småsten i øjnene, som kan volde mere alvorlige skader. (Arkivfoto) Foto: Bikas Das/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde