Annonce
Bolig og livsstil

Oh Land synger til veninde på ny single

Sangerinden Oh Land optræder med sin nye single "Head up high" til Voice Junior-kvartfinalen på lørdag. Foto: free/Henrik Ohsten, +45 26 182 182,

Sangerinden Oh Lands nye single "Head up high" er oprindeligt skrevet til barndomsveninden som en opmuntring.

Der må være store plusser på sangerinden Oh Lands venindekonto lige i øjeblikket.

"Head up high" eller hold hovedet højt, som den hedder oversat til dansk, er nemlig ikke blot titlen på sangerinden Oh Lands spritnye single, men også tre opmuntrende ord til den spraglede kunstners barndomsveninde.

Oh Land, der rigtig hedder Nanna Øland Fabricius, skrev nemlig nummeret for at hjælpe sin veninde igennem en svær tid.

- Sangen er til min bedste veninde, som jeg har kendt, siden jeg var tre år. Hun gik igennem en meget hård tid i sit liv og led af nogle store kærestesorger. Jeg skrev derfor sangen til hende, så hun kunne holde hovedet højt, komme oven på igen og ikke lade de ting, der skete, gå ud over hendes selvværd, siger Oh Land.

Det var dog i første omgang ikke helt meningen, at sangen skulle ud til offentligheden. Det var derfor lidt en overraskelse for veninden, at sangen kom med på pladen, som er indspillet i New York.

- Hun er meget beæret over, at den kommer ud som min første single. Det havde hun ikke regnet med, for jeg sendte den bare til hende dengang. Så det er ret sjovt, siger Oh Land.

Singlen "Head up high" er fra Oh Lands kommende album "Earth sick", der udkommer 10. november.

Den spøjse titel, der oversat til dansk betyder "jordsyg", er ifølge sangerinden opstået ud fra tanken om, hvad man ville tænke, hvis man kom fra en helt anden planet og så på Jorden.

- Pladen handler om at bibeholde de drømme, idealer og tanker, man havde om verden, da man var 10 år. Men det er svært at bibeholde dem og tro på, at man stadig kan gøre en forskel, fortæller Oh Land, der har ladet sig inspirere til pladen af sine egne oplevelser og frustrationer i hverdagen.

- Det er meget frustrerende at være menneske i en verden, hvor der sker så mange onde ting som krig, siger popmusikeren og fortsætter:

- Det er de helt små frustrationer i hverdagen til de helt store spørgsmål, der har inspireret mig til pladen, og som jeg synes, er svære at navigere i. Specielt, hvis man som jeg er vokset op med et andet og meget positivt billede af, hvordan verden skal se ud, siger sangerinden.

Oh Land vil for første gang optræde med den nye single på lørdag til kvartfinalen i TV2-programmet "Voice Junior", hvor den 29-årige sangerinde er en af de tre coaches.

Newspaq

  • Sangerinden Oh Land optræder med sin nye single "Head up high" til Voice Junior-kvartfinalen på lørdag. Foto: free/Henrik Ohsten, +45 26 182 182,
Annonce
Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser