Annonce
Bolig og livsstil

Poul Krebs springer ud som podcastvært: Der mangler nogle stemmer

Poul Krebs har 23 album og utallige koncerter på cv'et. Nu bliver den 65-årige sanger og sangskriver også vært på sin egen samtalepodcast. - Jeg er så privilegeret, at jeg møder mange forskelligartede mennesker på min vej, og det er den mangfoldighed, jeg synes, mangler nogle stemmer herhjemme, siger Poul Krebs. (Arkivfoto) Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix

Den erfarne sanger og sangskriver går nye veje som vært på podcasten "Som en stifinder - med Poul Krebs".

De fleste danskere kan genkende lyden af Poul Krebs' stemme fra hits som "Sådan nogen som os" og "Johnny han var lige ved at blive sindssyg".

Men snart kan Poul Krebs' stemme også høres på podcast. Han lancerer nemlig sin egen podcastserie på Podimo under navnet "Som en stifinder - med Poul Krebs".

Her tager den garvede musiker lytterne med på landevejen, når han i hvert afsnit taler med en ny person - der skaber på den ene eller anden måde - om deres inspiration.

- I min verden er der så mange, der har mødt muren eller er kørt fast i at skabe noget, fortæller Poul Krebs.

- Så det er altid inspirerende, når man møder nogen, der viser en anden vej til at blive inspireret og skabe noget. Så det er det, jeg har søgt efter - og har fundet på alle mulige måder, forklarer han.

For den 65-årige sanger og sangskriver selv kan inspirationen nemlig slå ned når som helst.

Det kan være en spændende person, der sætter sig på sædet over for ham. Så alle, han møder på sin vej, kan potentielt ende i en sang.

- Det kan være små linjer, jeg fisker forskellige steder, eller folk, jeg kommer til at sidde over for i toget og tænker: "Hvor skal de mon hen?".

Podcasten kalder Poul Krebs "et nyt, spændende projekt", men det var faktisk ikke hans egen idé.

Det var den tidligere tv-vært Thomas Skov, der nu er ansat hos Podimo, som havde fulgt hans aktiviteter på de sociale medier og spurgte, om det ikke kunne være noget for ham.

Det er så blevet til en samtalepodcast, hvor Poul Krebs i hvert afsnit kører ud i landet til en af de personer, der har inspireret ham på hans vej.

- Det er folk, der skaber begivenheder, kunst, sange og fortællinger. Det er ikke nødvendigvis dem, der skaber de største overskrifter, for jeg går mere efter det, der er mellem linjerne.

- Men de her mennesker har noget væsentligt på hjerte. Og jeg synes, det er ekstremt inspirerende at høre på, siger Poul Krebs.

Poul Krebs har 23 album og utallige koncerter på cv'et. Han debuterede i slutningen af 70'erne og fik sit folkelige gennembrud i 1995 med albummet "Små sensationer", hvor man også finder hittet "Sådan nogen som os".

Det er også på det hit, man kan høre den ikoniske linje "Som en stifinder på rette vej", som har lagt navn til podcasten.

Privat er Poul Krebs gift med koreografen Ulla Krebs Bille, og sammen har de børnene Anna, Ida og August.

Podcastserien "Som en stifinder - med Poul Krebs" har premiere den 2. juni på Podimo.

  • Sophia Juliane Lydolph
    Poul Krebs har 23 album og utallige koncerter på cv'et. Nu bliver den 65-årige sanger og sangskriver også vært på sin egen samtalepodcast. - Jeg er så privilegeret, at jeg møder mange forskelligartede mennesker på min vej, og det er den mangfoldighed, jeg synes, mangler nogle stemmer herhjemme, siger Poul Krebs. (Arkivfoto) Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission