Annonce
Bolig og livsstil

Prins Harry optræder officielt hånd i hånd med kæresten

Den britiske prins Harry og hans amerikanske skuespillerkæreste Meghan Markle viste sig for første gang sammen til en officiel begivenhed mandag. Foto: /ritzau/AP/Nathan Denette

For første gang viste parret sig sammen til en officiel begivenhed. Markle kan have givet et hint om bryllup.

Den britiske prins Harry og hans amerikanske skuespillerkæreste Meghan Markle har for første gang vist sig sammen til en officiel begivenhed.

Det skete mandag, da de to kom gående hånd i hånd på vej mod rådhuset i den canadiske storby Toronto, hvor de overværede en tenniskamp for kørestolsbrugere mellem Australien og New Zealand.

Kampen var en del af begivenheden Invictus Games for sårede krigsveteraner, som prins Harry står i spidsen for.

Meghan Markle havde en hvid skjorte og blå jeans på. Ifølge nyhedsbureauet AP kan hun endda have givet et hint, om at der kan være bryllupsplaner i luften.

Således skriver AP, at modellen på skjorten, der er designet af Misha Nonoo, hedder "The Husband Shirt" (ægtemandsskjorten, red.).

Desuden fortalte den 36-årige skuespiller for nylig til magasinet Vanity Fair, at hun og prins Harry er forelskede.

Meghan Markle bor til daglig i Toronto. Hun var også med til åbningsceremonien af Invictus Games i weekenden, men her sad hun flere rækker fra den 33-årige prins Harry.

De to er før blevet fotograferet sammen, men dette er første gang, de har optrådt sammen til en officiel begivenhed.

Prins Harry og Meghan Markle har datet siden 2016. Prins Harry bekræftede deres forhold i november sidste år.

Efter Meghan Markles interview med Vanity Fair i begyndelsen af september tilbød britiske Betfair odds 1,5, på at parret forlover sig inden udgangen af 2017.

Samtidig tilbyder bettingfirmaet odds tre til en, på at de gifter sig i løbet af 2018.

Meghan Markle er bedst kendt for sin rolle som advokatassistenten Rachel Zane i den amerikanske serie "Suits". Hun har også medvirket i "General Hospital", "CSI: Miami", "Without A Trace" og "Castle".

Desuden arbejder hun for at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder.

  • Prince Harry,Michael Burns
    Den britiske prins Harry og hans amerikanske skuespillerkæreste Meghan Markle viste sig for første gang sammen til en officiel begivenhed mandag. Foto: /ritzau/AP/Nathan Denette
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing