Annonce
Bolig og livsstil

Prins Joachim: Jeg har fået noget med i livsbagagen

Prinsen er efter 25 år vendt tilbage til Nepal, hvor han var første gang i 1991. Det har været en rørende tur.

Han var kun 22 år, da han rejste til Nepal for at opleve nogle af de projekter, Care Danmark har igangsat i det fattige land, hvor mange kæmper for ordentlige livsvilkår.

De seneste to uger har prins Joachim været tilbage i landet - 25 år efter sit første besøg - og det er noget, der har gjort indtryk på ham.

- Det har været en meget stor oplevelse, det er noget, jeg har set frem til de foregående 24 år, uden selvfølgelig at vide nøjagtigt hvornår, det ville blive, siger prins Joachim.

- Men jeg har været fast besluttet på, at jeg absolut skulle tilbage og opleve Nepal - såvel landet som helhed, men også for at se nye ting. Det er et land, der er svært fremkommeligt, så også for 25 år siden var det kun en lille bitte bid af landet, jeg fik oplevet, fortæller prinsen.

Han husker tydeligt sit første besøg i Nepal med Care Danmark, og noget af det, der især har rørt ham, er at få bekræftet de oplevelser og indtryk, han tog med hjem dengang.

- Hvor imødekommende og venlige, nepaleserne er. Hvor stærke, de er som mennesker og hvor dedikerede, de er. De sætter sig ikke bare ned med hænderne i skødet, men bliver ved og ved.

- I mellemtiden har de jo oplevet store politiske og kulturelle omvæltninger og for knap to år siden fik de et ordentligt jordskælv oveni også, forklarer prins Joachim.

Ved jordskælvet, der var det største i Nepal i 80 år, blev næsten 800.000 nepalesere i følge Care Danmark hjemløse, mens 8000 mennesker mistede livet.

Alligevel ser prins Joachim håb og optimisme hos nepaleserne - ikke mindst på grund af den hjælp de får fra organisationer som Care Danmark. Det er noget, der rører ham.

- Alt det, der er sket, er jo ikke noget, der gør livet spor nemmere i Nepals eksistens og overlevelseskamp og i nepalesernes virkelighed, men de tror på en fremtid, og de gør sig umage og vil så gerne.

- De er så stolte af, at man kan se, at den hjælp, man har givet dem og den motivation, de har fået, den har de også været i stand til selv at løfte, siger prins Joachim, der har været protektor for Care Danmark siden 1989, to år efter, organisationen blev etableret i Danmark.

Rejsen til Nepal har i den grad sat nogle ting i perspektiv for prinsen.

- Vi andre har vores liv og vores bekymringer og vores glæder, men menneskene her, de har altså nogle bekymringer på et meget højere plan og nogle ønsker og visioner og en tro på fremtiden.

- Og det er altså kilde til ufatteligt meget inspiration, den stolthed, de mennesker kan vise til trods for, at de nærmest intet har. Det er sådan nogle ting, man tager med sig i bagagen, både på rejsen og efter rejsen, men ikke mindst i livsbagagen, siger prins Joachim.

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år