Annonce
Bolig og livsstil

Prins Joachim og familien flytter til Paris

Prins Joachims karriere i militæret begyndte i 1987, og han er siden steget i graderne. I dag er han oberst af reserven. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Prins Joachim er blevet optaget på højt rangeret fransk militæruddannelse. Familien rykker med til Paris.

Prins Joachim og familien flytter til sommer til Paris, hvor prinsen skal tage en militæruddannelse. Det oplyser kongehuset på sin hjemmeside.

Prinsen er optaget på den højest rangerede lederuddannelse i det franske militær.

Den foregår på École Militaire i Paris og strækker sig fra september i år til sommeren 2020.

Der er undervisning seks af ugens syv dage, og derfor flytter familien - prinsesse Marie og børnene prins Henrik og prinsesse Athena - med til den franske hovedstad.

Det er ikke oplyst, hvor prinsen og familien skal bo i Paris, hvor prinsesse Marie er født og opvokset.

Der er tale om en todelt uddannelse, der består en af militær del og en ledelsesdel.

Derved bliver prinsen blandt andet klogere på militærstrategisk ledelse, internationale forhold, politik og krisestyring.

Det er første gang, at en dansker er blevet optaget på uddannelsen.

Prinsen blev inviteret med af den franske forsvarsminister i forbindelse med den franske præsident Emmanuel Macrons statsbesøg i Danmark sidste år.

Der optages kun 30 udvalgte officerer - hovedsageligt franskmænd - på uddannelsen, som til gengæld er gratis.

Prins Joachim har i forvejen en nær tilknytning til Frankrig. Hans far, prins Henrik, der døde sidste år, var franskmand, og familien har ofte været på ferie i landet.

Prinsen mestrer også det franske sprog. Som 14-årig blev han og kronprins Frederik sendt på kostskolen École des Roches i Normandiet. Det skete i perioden 1982 til 1983.

Prins Joachim arbejder i dag for Forsvaret. Han er forsvarschefens særlige sagkyndige, når det gælder reserven i totalforsvaret.

Hans militære uddannelse begyndte i 1987, hvor han var rekrut i Dronningens Livregiment. På få år blev han forfremmet til sergent og senere løjtnant af reserven.

Prinsen har gjort tjeneste som delingsfører i en kampvognseskadron i Prinsens Livregiment, som han senere blev chef for.

Han har løbende videreuddannet sig i det militære system, og i 2005 blev han tilknyttet Danske Division som major af reserven.

Den seneste forfremmelse skete i 2015, hvor prins Joachim blev udnævnt til oberst af reserven.

  • Nordic Tank Challenge i Oksbøl - finalen overværes af Prins Joachim, Prins Joachim
    Prins Joachims karriere i militæret begyndte i 1987, og han er siden steget i graderne. I dag er han oberst af reserven. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion