Annonce
Bolig og livsstil

Prins Joachims hustru fylder 45 år efter tumultarisk tid

Da prinsesse Marie kom til verden for præcis 45 år siden som borgerlige franske Marie Cavallier, havde hun næppe forestillet sig en dag at blive prinsesse til Danmark. (Arkivfoto) Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Prins Joachims franskfødte hustru, prinsesse Marie, kan fejre sin fødselsdag den 6. februar.

Det er 45 år siden, at prins Joachims hustru, prinsesse Marie, kom til verden i Paris som den franskfødte, borgerlige Marie Cavallier.

Det markerer kongehuset på Instagram.

- Fødselsdagen fejrer Prinsessen i Frankrigs hovedstad, Paris, hvor Hendes Kongelige Højhed er bosat sammen med sin mand og to børn, lyder teksten til billedet.

Paris har dannet rammen om prinsesse Maries liv det forgangne år.

Det er godt halvandet år siden, at familien flyttede til Frankrig, hvor prins Joachim forinden var blevet optaget på landets højst rangerende militære lederuddannelse.

Og det glædede prinsesse Marie at vende tilbage til sit fødeland, sagde hun efterfølgende til det franske medie Point de Vue ifølge Berlingske.

- Mine børn ser ikke min familie særligt meget, og de kender ikke deres franske kultur særligt godt. Jeg taler selvfølgelig til dem på fransk, men jeg synes ikke, at deres franske er godt nok, sagde hun.

- Flytningen vil være en vigtig ny fase i deres liv, og det er jeg meget glad for. Det er samtidig en fantastisk mulighed for min mand, som vil opleve en ny levemåde, og for hans militærkarriere.

Prins Joachim fik efterfølgende job som forsvarsattaché på den danske ambassade. Men jobstarten blev udsat, da han i sommer blev ramt af en blodprop i hjernen.

Prinsen var omgivet af sin familie, som straks slog alarm.

Han er siden kommet sig efter operationen og påbegyndte efterfølgende jobbet.

Cirka samtidig genoptog prinsesse Marie sine royale pligter og satte under åbningen af en kunststilling i Paris ord på den seneste tid.

- Det var en frygtelig oplevelse. Men nu har han det godt, og vi har det godt alle sammen. Han har glædet sig rigtig meget til at starte. Så kan vi måske glemme, hvad der er sket, sagde hun ifølge BT.

Prins Joachims stilling varer som udgangspunkt tre år - med mulighed for forlængelse - og det betyder, at familien, som også består af parrets to fælles børn, prins Henrik på 11 år og 9-årige prinsesse Athena, er bosat i Paris i den periode.

Prinsesse Marie er selv opvokset med en international profil.

Hun er født og opvokset i den franske hovedstad, tog sin studentereksamen i Schweiz og læste sin bacheloruddannelse i USA.

I 2008 blev hun dansk prinsesse.

Til et middagsselskab nogle år forinden havde hun fået prins Joachim som bordherre, eftersom han var den eneste i selskabet, som også talte fransk.

Det var ikke andet end en hyggelig aften, har prinsesse Marie senere fortalt Billed-Bladet. Hun var i et forhold, og prins Joachim var gift med sin daværende hustru, grevinde Alexandra.

Året efter mødte de hinanden igen. Prinsesse Marie havde derimellem afsluttet sit daværende forhold, og prins Joachim var blevet skilt.

- Fordi jeg er så fornuftig, kom kærligheden langsomt. Jeg ville ikke give mig selv hen. Jeg ville være forsigtig. Men derefter var jeg ikke i tvivl. Joachim var manden i mit liv, har prinsesse Marie siden fortalt Billed-Bladet.

I foråret 2006 bekræftede prins Joachim forholdet, men kort tid efter var der knas i kærligheden.

Parret gik kortvarigt fra hinanden, men fandt efterfølgende sammen igen. Og denne gang forseglede de kærligheden.

I sommeren 2007 friede prins Joachim, og da han præsenterede sin kommende kone på Amalienborg Slot, fremviste hun en forlovelsesring i de franske farver - en blå safir, en hvid diamant og en rød rubin.

- Jeg faldt for hans fantastiske personlighed og godhed. Og selvfølgelig hans udseende, jublede hun.

Brylluppet stod foråret 2008, og ud af Møgeltønder Kirke trådte hun som prinsesse til Danmark.

Biskoppen, som viede dem, sagde ved ceremonien, at idet de havde mødt hinanden i en moden alder, havde de tænkt sig grundigt om.

Prins Joachim bragte sine to sønner, prinserne Nikolai og Felix, fra ægteskabet med grevinde Alexandra ind i ægteskabet med prinsesse Marie.

Året efter brylluppet fik parret deres første fælles barn, prins Henrik, som blev storebror i 2012, da prinsesse Athena kom til verden.

Familien boede frem til 2014 på Schackenborg Slot i Møgeltønder, hvorfra de flyttede til Klampenborg nord for København - og siden Paris.

Se billedet her: https://www.instagram.com/p/CK8UGZYgqQD/

Hun blev gift med prins Joachim i maj 2008. Hun trådte ind i Møgeltønder Kirke som borgerlige franske Marie Cavallier og ud som dansk prinsesse. (Arkivfoto) Foto: Bob Strong/Reuters
https://www.instagram.com/p/CK8UGZYgqQD/
Prins Joachim bragte sine to sønner fra ægteskabet med grevinde Alexandra ind i ægteskabet med prinsesse Marie, prinserne Nikolai og Felix. Året efter brylluppet fik parret deres første fælles barn, prins Henrik, som blev storebror i 2012, da prinsesse Athena kom til verden. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Prinsesse Marie deltager i lanceringen af Danmarks Nationale Madspildsdag, Prinsesse Marie
    Da prinsesse Marie kom til verden for præcis 45 år siden som borgerlige franske Marie Cavallier, havde hun næppe forestillet sig en dag at blive prinsesse til Danmark. (Arkivfoto) Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
  • Marie Cavallier of France arrives for her wedding with Denmark''s Prince Joachim in Mogeltonder
    Hun blev gift med prins Joachim i maj 2008. Hun trådte ind i Møgeltønder Kirke som borgerlige franske Marie Cavallier og ud som dansk prinsesse. (Arkivfoto) Foto: Bob Strong/Reuters
  • Dronning Margrethe hyldes på Amalienborg Slotsplads, Dronning Margrethe, Prins Felix, Prins Henrik, Prins Joachim, Prins Nikolai, Prinsesse Marie
    Prins Joachim bragte sine to sønner fra ægteskabet med grevinde Alexandra ind i ægteskabet med prinsesse Marie, prinserne Nikolai og Felix. Året efter brylluppet fik parret deres første fælles barn, prins Henrik, som blev storebror i 2012, da prinsesse Athena kom til verden. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år