Annonce
Bolig og livsstil

Prins William om at blive far: Sorgen over min mors død kom igen

Prins William (tv.) står sammen med sin bror, prins Harry (midten), og sin far, prins Charles (th.), under prinsesse Dianas begravelse i september 1997. (Arkivfoto) Foto: Jeff J Mitchell/Reuters

Som 15-årig mistede britiske prins William sin mor. Når det har været værst, har han støttet sig til sin kone.

Selv om det er snart 23 år siden, at britiske prinsesse Diana døde i en bilulykke, skyller sorgen stadig ind over hendes i dag 37-årige søn, prins William.

Det ramte især prinsen, da han selv blev far, fortæller han i den kommende dokumentar "Football, Prince William And Our Mental Health", som sendes på BBC den 28. maj.

- Når man har været gennem noget traumatisk i livet - som ikke at have en far, eller som at min mor døde, da jeg var yngre - kan følelserne pludselig komme igen, siger han i et klip fra dokumentaren, som det britiske kongehus har delt på Instagram.

Prins William var 15 år gammel, da hans mor døde i bilulykken i den franske hovedstad, Paris, med paparazzofotografer efter sig.

For små syv år siden blev han selv far for første gang til prins George. Det var en stor omvæltning i hans liv, for det betød, at han gik fra at være barn af nogle til selv at være den, der skulle passe på et barn, forklarer han.

- Der er ikke nogen ved din side, som kan hjælpe dig. Det er overvældende til tider, siger han.

Indimellem kommer sorgen helt ud af det blå, og mens han mindst venter det.

Prinsen har dog kunnet bruge sin kone, hertuginde Catherine - ofte omtalt som hertuginde Kate - som støtte.

- Catherine og jeg støtter hinanden. Vi går gennem øjeblikkene sammen og udvikler os og lærer sammen, siger han.

Ud over at være forældre til prins George har prins William og hertuginde Kate også børnene prinsesse Charlotte, der er fem år, og toårige prins Louis.

Dokumentaren er en del af initiativerne "Heads Together" og "Heads Up" om mental sundhed, som prins William står bag sammen med det britiske fodboldforbund, FA.

I klippet fra dokumentaren, som kongehuset har lagt op, taler han med den engelske fodboldspiller Marvin Sordell, der har spillet i klubber som Watford og Burnley.

Marvin Sordell voksede op uden sin far og mærkede, hvordan traumet fra barndommen skyllede ind over ham, da han selv blev forælder.

Det udtrykker prins William stor forståelse for.

- Din far ville have været meget stolt af dig. Det ville han. Jeg kan se, hvilken mand du er. Du kommer til at klare det helt fint. Og du bliver en fantastisk far, siger prinsen til fodboldspilleren.

Se klippet her: https://www.instagram.com/p/CApRAKkgjMu/

Britiske prins William holder tale ved et "Heads Up"-arrangement i Englands hovedstad, London, i februar 2020. En mærkesag, hvori prinsen opfordrer til at sætte ord på og tale om psykiske udfordringer. (Arkivfoto) Foto: Pool/Reuters
https://www.instagram.com/p/CApRAKkgjMu/
  • PRINS WILLIAM PRINS HARRY PRINS CHARLES BEGRAVELSE
    Prins William (tv.) står sammen med sin bror, prins Harry (midten), og sin far, prins Charles (th.), under prinsesse Dianas begravelse i september 1997. (Arkivfoto) Foto: Jeff J Mitchell/Reuters
  • Britain''s Prince William speaks during the launch of the Heads Up Weekends in London, Prins William
    Britiske prins William holder tale ved et "Heads Up"-arrangement i Englands hovedstad, London, i februar 2020. En mærkesag, hvori prinsen opfordrer til at sætte ord på og tale om psykiske udfordringer. (Arkivfoto) Foto: Pool/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand