Annonce
Bolig og livsstil

Rekordmange gør det selv: Her går det typisk galt

Danskerne bruger flere penge på boligforbedringer og gør det selv-projekter under coronapandemien. Det viser en rundspørge fra YouGov og If Skadeforsikring. (Genrefoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Puds, vand, strøm og bærende konstruktioner er nogle af de ting, som spænder ben for mange gør det selv-folks byggeprojekter.

Danskerne bygger til, vedligeholder og bruger penge på boligen som aldrig før under coronapandemien.

Men bare fordi du kan købe materialerne og har mod på projektet, er det ikke ensbetydende med, at det er en god idé.

- Du kan købe alt i et byggemarked - også det, der kræver professionel autorisation. Det skal man være bevidst om, før man går i gang, siger Henrik Bisp, der er tømrer, byggesagkyndig og fagekspert hos Videncentret Bolius.

Han nævner et skur eller en overdækket terrasse som eksempel:

Det basale må du lovmæssigt gerne lave selv, hvis du kan.

Men det forudsætter, at du har en god forståelse for konstruktionens dimensioner og materialernes styrke og bæreevne.

- Og allerede der går det galt for nogle, fordi de simpelthen underdimensionerer eller tror, at de bærende stolper kan mere, end de reelt kan, siger Henrik Bisp.

Så snart der også skal være adgang til vand eller el udendørs, ramler du desuden ind i, at det meste kræver autorisation. Det betyder, at det er ulovligt at lave selv.

- Og det er ærgerligt at stå med et halvfærdigt projekt, hvor man først bagefter finder ud af, at der ikke var trukket strøm. Så skal man til at rive ned og fjerne ting, før fagpersonen kan gøre det færdigt, siger Henrik Bisp.

Så tænk projektet igennem fra start til slut, og lav en plan.

Stil dig selv spørgsmålet: Hvad skal projektet bruges til, hvad skal det indeholde, og hvad kræver det?

- Herefter kan man ringe til rette fagperson, som skal indover kloakering, dræn eller strøm, inden man går i gang med det, man selv må og tænker at lave, siger Henrik Bisp.

Husk også at læse, hvad der reelt står på produkternes brugs- og montagevejledninger, tilføjer Morten K. Mathiasen, der er tømrer og rådgivende bygningsingeniør i virksomheden Morten K. Mathiasen ApS.

- Uanset om det gælder puds, maling eller diverse materialer, så står der, hvordan produktet skal anvendes og til hvad. Følg det slavisk fremfor selv at gætte, siger han.

Begge fagmænd råder desuden til, at du er realistisk omkring egne evner.

For det er ikke uden grund, at mange fagspecialer kræver års uddannelse og mesterlære.

Morten Mathiasen nævner puds og mørtel som en klassisk faldgrube:

- Folk trækker pudsen på, som var det lagkagecreme. Men faktisk skal det kastes på - især det første lag skal virkelig svirpes på for at sidde ordentligt fast, understreger han.

En sidste faldgrube er, at folk går død i projektet undervejs, fordi de har slået for stort brød op, eller at de mangler den sidste finish på afslutningerne.

Begge med det resultat at projektet fremstår sjusket.

- Og så står folk med et halvfærdigt projekt, som de ikke ved, hvordan de kommer videre med, og som de derfor taber interessen for, konstaterer Henrik Bisp.

/ritzau fokus/

  • Værktøjskasse
    Danskerne bruger flere penge på boligforbedringer og gør det selv-projekter under coronapandemien. Det viser en rundspørge fra YouGov og If Skadeforsikring. (Genrefoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Stor tilfredshed: Der er overraskende mange

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen