Annonce
Bolig og livsstil

Sådan får du gode idéer på kommando

Kaospilot og ux-designer Henriette Juel ynder at bruge øvelsen "crazy eight". Her har du et udgangspunkt, som du på ét minut skal omforme til en idé. Det kan være med ord, en tegning, eller hvad du har lyst til. Så gentager du processen syv gange yderligere ud fra samme udgangspunkt. - Jeg oplever, at når man har lavet fem udgaver af den samme idé, løber man tør og sidder og tænker. Man bliver presset lidt, og så sker der noget. Så kommer der lige pludselig den idé, man ikke kunne komme op med, siger hun. (Arkivfoto) Foto: Shafkat Anowar/Ritzau Scanpix

Du skal nå videre forbi de velkendte forslag, før de nytænkende idéer begynder at spire.

Sidder du og kæmper for at komme på den helt rigtige - og ikke mindst geniale - idé?

Uanset om du bakser med en idé til arbejdet, dit nye store projekt eller planlægningen af en unik børnefødselsdag, så spænder du måske allerede ben for dig selv.

For når du skal have kreahatten på og tænke ud af boksen, så er hemmeligheden ikke kvalitet. Det er faktisk kvantitet.

Og alene målet om at komme på den der ene superidé kan låse din tankegang fast.

- Det er megasvært at komme op med en idé ud af det blå, fortæller Henriette Juel, som er uddannet kaospilot og har udviklet undervisningsmaterialet ideide, der er et værktøj til idéudvikling til uddannelsessteder.

Hun arbejder som ux-designer eller brugeroplevelsesdesigner, hvor hun bruger idéudvikling aktivt.

Her tager hun dig med igennem sin kreative proces, så du også kan blive bedre til at give idéerne frit løb.

Og det handler paradoksalt nok først og fremmest om at sætte nogle rammer. Jo snævrere rammer, jo bedre kan du overskue at jonglere rundt og kombinere elementer fra den kasse.

- Se på, hvem målgruppen er, hvad problemstillingen er, og hvor du gerne vil hen. Derefter baner du vej for dig selv ved at bruge forskellige redskaber, siger hun.

Hvis ikke du starter med at se på målgruppen, ender du tit med at finde på en idé, der passer bedst til dig selv, siger hun.

- Vil man lave en børnefødselsdag, skal man jo ikke lave en spaoplevelse, fordi det er det, man gerne selv vil. Det skal måske være en hoppeborg, for det synes børn, er fedt.

- Og det kan man kun finde ud af ved at kigge på målgruppen. Observer den, tal med den, lær den at kende, hvad synes de, er fedt at lave, siger Henriette Juel.

Når du har fået indrammet din problemstilling, er det tid til at finde de føromtalte redskaber frem til selve idéudviklingen.

Nu skal der masser af idéer på bordet, for det er sjældent den første idé, der er den bedste. Her kommer du nemlig tit til at falde tilbage til det, du kender.

Ifølge flere studier fra Kellogg School of Management at Northwestern University er det en almindelig fejlkonklusion, at kreativiteten falder, jo længere man arbejder på at komme på gode idéer.

Det skyldes, at hastigheden ofte falder. Med det betyder altså langtfra, at kvaliteten daler.

- Hvis du kæmper med det, så fortsæt. Vores bedste idéer er derinde. De kræver bare, at man graver lidt dybere, udtaler professor Loran Nordgren, der står bag flere undersøgelser af idégenerering, til universitetet.

Derfor skal du først have de gamle kendinge ud af systemet og nå derud, hvor hjernen bliver tvunget i nye retninger.

- Man skal smide alle sine fordomme og restriktioner ud ad vinduet. Smid hæmningerne, og kom med alle de tossede idéer, lyder hendes råd.

Her giver det også pote at arbejde med forskellige begrænsninger.

- Jeg har ofte oplevet, når jeg faciliterer processer, at jo mindre tid folk har, jo hurtigere kommer de op med idéer. Så skal der lidt tempo på, så man bliver presset, fortæller Henriette Juel.

/ritzau fokus/

Link til studie om myter og fakta om kreativitet
  • Immigrants Health Insurance
    Kaospilot og ux-designer Henriette Juel ynder at bruge øvelsen "crazy eight". Her har du et udgangspunkt, som du på ét minut skal omforme til en idé. Det kan være med ord, en tegning, eller hvad du har lyst til. Så gentager du processen syv gange yderligere ud fra samme udgangspunkt. - Jeg oplever, at når man har lavet fem udgaver af den samme idé, løber man tør og sidder og tænker. Man bliver presset lidt, og så sker der noget. Så kommer der lige pludselig den idé, man ikke kunne komme op med, siger hun. (Arkivfoto) Foto: Shafkat Anowar/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde