Annonce
Bolig og livsstil

Sådan finder du den mest klimavenlige mobiltelefon

Indtil videre er 12 producenter med i miljøbedømmelsesordningen Eco Rating. Og her sidder Samsung tungt på top-3 over de bedst bedømte telefoner med modellerne Samsung Galaxy S21, Samsung Galaxy S20 FE og Samsung Galaxy A12. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Køb brugt, eller se efter de mindst belastende modeller på markedet.

Din mobiltelefon er ikke klimavenlig. Punktum. Men den kan være helt nødvendig for at få dagligdagen til at hænge sammen, og derfor skal den næppe spares væk i klimaets navn.

Og med en smule omtanke kan du faktisk træffe et grønnere valg, når du skal have en ny en af slagsen.

Har du mod på det, bør dit førstevalg være en brugt telefon.

På den måde kan du sikre, at telefonen får en længere levetid. Og det er afgørende for det grønne regnskab, at der ikke bare produceres nyt, når der er masser af brugbare enheder i omløb.

- Jo mere fokus der er på at købe brugt, jo mere vil det også gøre ved nyproduktionen. For så kan man sørge for, at der bliver produceret mindre, siger Brian Funch, som er partner i GreenMind.

Hos GreenMind reparerer de telefoner for forsikringsselskaber, skiller gamle modeller ad til genbrug og genanvendelse, sælger brugte telefoner og holder kurser i reparation.

De ved derfor også, hvad der er nemmest at reparere på. Der er nemlig forskel på, hvad den slags koster.

- Vi ved, at Android koster langt mere at reparere på, fordi reservedelene er så dyre. Android dækker over så mange forskellige mærker, at vi risikerer at brænde inde med reservedele. Så når man skal skifte en skærm, kan det blive en rigtig bekostelig affære.

- Med iPhone er der et langt større marked, og derfor kan vi købe reservedele ind i så stort et omfang, at det bliver mere rentabelt, siger Brian Funch.

At der er god ræson i at give mobiltelefonerne længere levetid - og blandt andet videresælge og købe brugt - er de også godt klar over hos teleselskaberne. Det fortæller Julie Nilsson Bour-Hil, som er Telia Danmarks direktør for bæredygtighed.

Men ønsker man at købe en fabriksny telefon, bliver der også arbejdet på metoder til at tage et grønnere valg.

Et af de seneste tiltag kommer fra en række teleselskaber - herunder Telia - der i fællesskab har skabt en såkaldt Eco Rating. Det vil sige, at telefonerne til salg får en "karakter" mellem 1 og 100 for, hvor klimavenlige de er på fem parametre.

Telefonerne bedømmes på holdbarhed, klimahensyn, reparérbarhed, ressourceeffektivitet og genanvendelighed. Bag de fem kategorier ligger der dog 88 faktorer.

Ud over Telia står selskaberne Deutsche Telekom, Orange, Telefónica (under navnene O2 og Movistar) og Vodafone bag ordningen.

- Du har været vant til at se et CO2-aftryk på dine produkter, men der er så mange andre faktorer, der spiller ind på et klimavenligt valg, at man faktisk skal vurdere på hele livscyklussen lige fra produktion over brug til bortskaffelse, for at forbrugeren får et retvisende billede af mobilens samlede klimaaftryk, siger Julie Nilsson Bour-Hil.

Alle producenter er inviteret med i ordningen, der indtil videre tæller Samsung, Motorola, Nokia, OnePlus, Xiaomi, ZTE, Huawei, Bullit, Doro, Alcatel, MobiWire og Oppo.

Der er dog et markant mærke, der står uden for ordningen. Apple er ikke en del af Eco Rating, og da de sidder på en stor del af det danske marked, er det en klar mangel, erkender Julie Nilsson Bour-Hil.

- Vi er i dialog, for vi så virkelig gerne, at de var om bord, siger hun.

/ritzau fokus/

  • PLUS Ser du tv og film på mobilen? Så gå efter denne skærm
    Indtil videre er 12 producenter med i miljøbedømmelsesordningen Eco Rating. Og her sidder Samsung tungt på top-3 over de bedst bedømte telefoner med modellerne Samsung Galaxy S21, Samsung Galaxy S20 FE og Samsung Galaxy A12. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde