Sådan undgår du at gøre forskel på dine børn

Hvis du er forælder til mere end et barn, kan du nok godt nikke genkendende til, at søskende skændes en gang imellem. Det er også helt normalt, men nogle gange kan det skænderi bunde i, at det ene barn føler sig forskelsbehandlet i forhold til sine søskende.

Det er heldigvis også normalt i et søskendeforhold. Sådan lyder det fra familieterapeut i Københavns Kommune Lene Knudsen.

- Det er helt almindeligt, at der er perioder i børns liv, hvor de føler, at deres søskende må mere, end de selv må, forklarer hun.

Følelsen af forskelsbehandling kan du som forælder gøre noget ved. Det første er, at du skal være klar over, hvor betydningsfuld du egentligt er for dine børn.

- Det er det mest betydningsfulde for barnet, at det føler sig elsket, set og forstået af sine forældre, lyder det fra Margrethe Brun Hansen, der er børnepsykolog og forfatter til blandt andet bogen "Søskende".

- Det er altid forældrenes ansvar at skabe en rar følelsesmæssig stemning i hjemmet, fortsætter Lene Knudsen.

Derudover må man under ingen omstændigheder sammenligne sine børn. Det kan godt være, det ene barn var hurtigere på benene, eller dit andet barn er bedre til fodbold eller læser bedre, end nogle af de andre gør.

Her er det vigtigt, at du sætter fokus på børnenes individuelle styrker. Hvis man skaber en konkurrence mellem børnene, er det nemlig deres søskende, de bliver sure på - og ikke dig som forælder. Det er begge eksperter enige i.

- Deri ligger det også, at man skal acceptere, at når et barn kommer til verden, er det et unikt individ, der aldrig har været her før. De har forskellige personligheder og kompetencer, siger børnepsykologen.

Noget andet, der kan ske i en børnefamilie, er også, at den førstefødte vokser op med lidt strengere regler end sine yngre søskende.

Margrethe Brun Hansen peger på to faktorer, der spiller ind, når dette sker.

Det første er, at man er meget usikker i forældrerollen, når det er det første barn. Derfor kan man nemt komme til at opdrage barnet mere stringent, end man gør ved nummer to.

- Når barn nummer to kommer, sker der også det, at den store bliver fjernet fra tronen, og nu har forældrene nogle forventninger til den store, fortsætter Margrethe Brun Hansen.

Samtidig er det første barn ikke længere enebarn, så der er ikke lige så meget tid til hvert barn. Og det er altså helt normalt, at man som forældre nogle gange er trætte, og derfor giver de yngre børn lov til mere, end de ældste børn fik lov til.

Når det kommer til at have en samtale om, at et barn føler sig forskelsbehandlet, skal man gå ned i øjenhøjde og lytte.

- Man skal prøve at gå ind i den følelse, som barnet har. For den er jo kommet på grund af noget, forklarer Lene Knudsen.

Margrethe Brun Hansens erfaring siger, at der er et helt bestemt sted, hvor børnene ofte åbner sig.

- Det kan være en god idé at have enestunder. Tit kommer de triste ting op, når man er alene. For eksempel når de lægger sig til at sove, siger Margrethe Brun Hansen.

Når alt kommer til alt mener Margrethe Brun Hansen, at det ofte i bund og grund handler om, at barnet savner sine forældre.

- Alle børn ønsker at have en rolle og en funktion i familien, som der bliver sat pris på. Alle børn elsker jo at bidrage i alle aldre. Det handler om at være vigtig og betydningsfuld i familien, slår Lene Knudsen fast.

Fakta: Spot dit barns reaktion

- Opsøger barnet konflikter med sine søskende og andre relationer?

- Opsøger barnet din opmærksomhed i overdreven grad?

- Er barnet blevet markant mere artig og sød?

- Begynder barnet at tisse i sengen?

- Taler barnet pludselig babysprog?

- Påtager barnet sig en identitet som "hjælper" til de mindre søskende?

Kilde: Margrethe Brun Hansen og Lene Knudsen.