Sådan vælger du de helt rigtige løbesko

Pronationssko, hældrop, trailsko eller sidste nye skrig inden for letvægtssko til tempoture.

Det kan være en jungle at vælge løbesko, og fabrikanterne anpriser sig på alskens ny teknologi og fordele.

Men sikkert er det, at løbesko kan spille en rolle i forhold til skader, fortæller Rasmus Østergaard Nielsen, der er ph.d. i løbeskader og leder af forskningsgruppen "Runsafe" på Aarhus Universitet.

- Løbeskader opstår, fordi man løber for meget og derved overbelastes. Men skoene har indflydelse på, hvor langt man kan løbe, før skaden opstår, siger han.

Af samme grund er Rasmus Østergaard Nielsen ikke meget for at tale om "gode" og "dårlige" løbesko.

Det springende punkt er snarere, hvorvidt skoen passer til dig, og om du er vænnet til den.

- Forskellige løbesko fordeler belastningen forskelligt. Så hvis du skifter fra én type løbesko til en, der er markant anderledes, skal kroppen have tid til at vænne sig til den nye type belastning, forklarer Rasmus Østergaard Nielsen.

Et markant skifte kan være, at du skifter fra en neutral sko til en pronationssko - altså en sko, som "korrigerer" platfodede løbere.

Et andet markant skifte kan også være det såkaldte "heel to toe drop" - altså hvor flad eller højhælet skoen er. Nogle løbesko har kun to millimeters forskel på hælens højde fortil og bagtil - andre har næsten en centimers forskel.

- Hvis man laver en stor ændring og skifter til en sko, som er markant anderledes, så bør man som minimum skrue ned for træningsmængden, så krop, sener og ledbånd kan nå at omstille sig, siger han.

Det er også altid en god idé at tage de gamle løbesko med ned i butikken, tilføjer Kent Nørmark, der som inkarneret løber og butikschef i løbebutikken Marathon Sport har fulgt branchen indgående i mange år.

- Hvis løberen trives perfekt med en neutral sko på sine fire ugentlige løbeture, så skal man ikke nødvendigvis ændre på det, selv om videoanalysen måske viser, at de har tendens til at falde let indad, siger han.

Det er også et fint parameter, om skoen føles behagelig.

Forskningen er sparsom, men tyder på, at skadesrisikoen er mindre, hvis skoen føles komfortabel versus ukomfortabel, forklarer Rasmus Østergaard Nielsen.

- Men det allervigtigste parameter er træningsmængde og gradvis tilvænning. Hvis man som nybegynder går fra nul til 100, kan man godt få en skade, selv om skoen føles komfortabel, understreger han.

Det kan også være en fin idé at skele til kropsvægt, tilføjer Kent Nørmark.

Man lander med to til tre gange ens kropsvægt, når man løber. Og hertil kommer, at man lander med al den vægt på ét ben ad gangen.

- Så impact - altså stødbelastningen på leddene - vil selvsagt være større, hvis man er en løber på 90-100 kilo frem for en løber på 50-60 kilo, siger Kent Nørmark.

Derfor kan det være rart med en god stødabsorberende sko.

Det samme gælder, hvis man tidligere har haft skader.

- Pointen med de stødabsorberende sko er, at man aflaster mest muligt. Det gælder uanset, om man er tung, har en skadeshistorik eller eksempelvis bare er én, der løber rigtig mange kilometer om ugen, siger Kent Nørmark.

/ritzau fokus/