Annonce
Bolig og livsstil

Sådan vedligeholder du styrketræningen derhjemme

Brug din kropsvægt til at fordoble belastningen. Eksempelvis bliver en burpee dobbelt så hård, hvis man bruger én arm fremfor to - og det samme gælder benøvelser. (arkivfoto) Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix

Du kan sagtens træne effektivt, selv om fitnesscenteret er lukket. Tag spisebordet, dørkarmen og tyngdekraften i brug, når du styrketræner derhjemme.

Fitnesscentrene, holdtræning og foreningsidræt er alt sammen sat på pause under coronakrisen.

Og mens du sagtens kan vedligeholde konditionstræningen med løb, cykelture eller powerwalk, kan det være sværere med styrketræningen.

Derfor skal du gå realistisk til værks, forklarer Henrik Duer, der er træningsfysiolog og cand.scient. idræt fra Københavns Universitet.

- Hvis man aldrig motionerer, kan man sagtens opbygge muskelstyrke gennem hjemmetræningen. Men hvis man normalt styrketræner flere timer om ugen, skal fokus være vedligehold, siger han.

Uanset udgangspunkt kan du uden brug af håndvægte sagtens få god belastning på musklerne bare ved at bruge din kropsvægt.

Det kan for eksempel gøres ved at træne et ben ad gangen fremfor begge ben på én gang.

- De helt utrænede kan eventuelt starte med at lave almindelige squats, og er det for let, kan man lave et-bensøvelserne bulgarian split squad, lunges eller step-ups på en stol, hvor man bærer al vægten på et ben ad gangen, siger Henrik Duer.

Det er også godt, hvis du varierer øvelserne, så du aktiverer flere forskellige muskelgrupper.

- Hvis det gælder armene, så lav først armstrækninger med smal fatning og herefter med bred fatning, siger Kasper Moritz Nielsen, der er fitnesskonsulent i Bevæg dig for Livet - et samarbejde mellem DGI og DIF.

- Man kan øge belastningen ved at lave armstræk med vægten på én arm ad gangen, fortsætter han.

Hvis du ikke har styrken til at lave klassiske armstræk, så lav dem på knæ eller lænet op ad vindueskarmen.

Du kan også bruge spisebordet eller dørkarmen som træningsudstyr. Lig under spisebordet og træk kroppen op mod bordpladen. Eller hold fast i dørkarmen med én arm, læn dig tilbage, og brug musklerne til at trække dig op mod karmen.

- På den måde aktiverer man både armene og den store, brede rygmuskel. Og ryggen er noget af det sværeste at træne ordentligt uden udstyr, fordi man typisk gør det ved at trække i maskiner eller håndvægte, siger Henrik Duer.

Du kan også træne den nedre del af ryggen ved at ligge på maven og lave rygbøjninger. Løft arme og ben fra jorden samtidig, og sænk dem igen.

- På den måde aktiverer man lændemusklerne, som også er svære at aktivere uden vægt eller bænk. Men for den utrænede udgør rygbøjninger en fin belastning, siger Henrik Duer.

De erfarne motionister kan også lade sig inspirere af såkaldt "movement culture" og "calisthenics".

Begge træningsformer er opbygget omkring træning med kropsvægt og meget lidt udstyr.

- Det handler blandt andet meget om at hænge, kravle og bruge kroppen på en helt anderledes måde. Og folk er vanvittigt kreative, så det kan man google og lade sig inspirere af, siger Kasper Moritz.

/ritzau fokus/

  • Simon Læssøe
    Brug din kropsvægt til at fordoble belastningen. Eksempelvis bliver en burpee dobbelt så hård, hvis man bruger én arm fremfor to - og det samme gælder benøvelser. (arkivfoto) Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde