Annonce
Bolig og livsstil

Sådan vil gamingteknologi påvirke dit liv fremover

Teknologien og spillenes universer kan blandt andet bruges i undervisningssammenhæng. (Arkivfoto) Foto: Pau Barrena/Ritzau Scanpix

Gaming er blevet en kæmpe industri og teknologisk drivkraft. Og fremover vil spilteknologi ikke kun påvirke computerspil, men også andre dele af hverdagen.

Fremover er gaming ikke kun for de indviede computernørder.

På verdensplan udgør gaming i en eller anden form allerede en fjerdedel af vores samlede medieforbrug.

Og i dag har spilindustrien en større omsætning end filmindustrien, siger Henrik Good Hovgaard, der er fremtidsforsker hos Future Navigator.

Derfor vil spiludviklernes teknologi ikke bare præge fremtidens computerspil, men både samfundet og din hverdag. Eksempelvis på uddannelsesområdet.

- Hvis du blander spilindustrien sammen med uddannelsessektoren kan du lave oplevelsesuniverser, hvor man kan lære, samtidig med at man leger og spiller, siger han.

Allerede nu har skaberne bag computerspillet Assassin's Creed sammen med en gruppe uddannelsesfolk lavet en modificeret udgave af spillet, hvor man går rundt i oldtidens Egypten.

- Her kan skoleklasser pludselig gå på opdagelse inde i et computerspil og se pyramiderne indefra eller overvære en balsamering, siger han.

Samtidig viser en rundspørge fra tech-giganten Ericsson, at 66 procent af forbrugerne gerne vil spille uden for hjemmet.

Og augmented reality - hvor man via telefon eller briller lægger et teknologisk lag ovenpå virkelighedens verden - er noget, mange ser frem til.

- Jeg tror, at gaming vil introducere augmented reality-teknologien til den bredere befolkning, og herfra vil det sive ind i andre dele af livet, siger Anders Erlandsson, der er seniorrådgiver i forbrugeradfærd hos Ericsson.

Samtidig bliver såkaldt gamification mere udbredt, vurderer han. Det betyder, at man overfører spillogik til den virkelige verden.

Det kan være et lille digitalt træ i bilens instrumentbræt, som vokser eller visner, alt efter hvor miljøvenligt du kører, forklarer Anders Erlandsson.

- Det at køre bil er jo ikke et computerspil. Men du overfører spillogikken og bliver belønnet, når du opfører dig på en bestemt måde, siger han.

Henrik Good Hovgaard tilføjer, at det også kan overføres til dagligdagens pligter.

- Man kan forestille sig, at nogen laver et spil, hvor man kan optjene point i træningscentret og få rabat på medlemskabet, siger han.

Allerede nu arbejder Boeing med AR-teknologi, hvor flymekanikere kan tage et par briller på, som viser flyet og dets tekniske indmad.

- Jeg ser en kæmpe fremtid for den her kæmpe bølge, som handler om, hvordan computerspil i forskellige former kommer til at påvirke hele vores samfund, siger han.

Lignende teknologi kan nemlig også lande hos forbrugerne i fremtiden, vurderer Henrik Good Hovgaard.

- Vi kan komme til at se, at næste generation bruger kunstig intelligens som en personlig træner. Eksempelvis ved, at vi har et armbånd på, som kan lære os at tegne, komme i form eller tabe nogle kilo, siger han.

/ritzau fokus/

  • SPAIN-TELECOM-MWC
    Teknologien og spillenes universer kan blandt andet bruges i undervisningssammenhæng. (Arkivfoto) Foto: Pau Barrena/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt