Annonce
Bolig og livsstil

Sareens rutsjebane: Det mest lykkelige og ulykkelige år i mit liv

Manu Sareen er politiker og blev i oktober 2011 udnævnt som den første mandlige minister for ligestilling. Foto: Sille Serup/Free

For at Manu Sareen kunne græde på kommando i DR1's "Den store premiere", måtte han dykke ned i sine følelser.

2020 begyndte hårdt for tidligere minister Manu Sareen.

Hans far døde i januar, og måneden efter blev han skilt - for anden gang i sit liv.

I marts måned 2020 ramte coronavirusset for alvor Danmark.

På trods af alt det endte året alligevel med at blive godt for Manu Sareen, fortæller han.

- Jeg stod bare der helt alene. Det var den største udfordring, jeg har stået overfor. Men i stedet for at flygte fra mine følelser så gik jeg ind i dem og sorgen, siger han og fortsætter:

- På den måde endte det mest ulykkelige år med at blive det mest lykkelige, fordi jeg har forholdt mig til mine følelser, lyder det fra ham.

Den 53-årige forfatter, coach og tidligere radikal minister er aktuel i DR1-programmet "Den store premiere".

Her skal han og tre andre kendisser lære skuespillets kunst - fra komedien til tragedien - af fire professionelle skuespillere.

I hvert program skal deltagerne øve og spille et nyt skuespil, og sidste afsnit kulminerer med en teaterforestilling foran et levende publikum på Kronborg Slot.

Det var netop en del af arbejdet med skuespillet at række ind i sit eget følelsesliv og egne oplevelser. En øvelse, som var svær, men også viste sig at være gavnlig for Manu Sareen.

- Vi går jo ikke rundt og dvæler ved de svære ting i livet. Man lægger låg på, og nu blev jeg tvunget til at hive fat og konfrontere mig selv med mine indre dæmoner. Det var fandeme hårdt, siger han.

Thure Lindhardt, som er en af de fire professionelle skuespillere i programmet, hjalp Manu Sareen med at lære at græde på kommando ved hjælp af at tænke tilbage på minder, der har gjort ondt.

- Det var så vildt. Jeg skulle finde noget dybt traumatiserende i mit liv og være i det og mærke det. Lade mit indre barn konfronteres med det, siger han.

Det hjalp Manu Sareen til at ramme nogle følelser. Men hvilken episode han tog fat i, fik ikke engang Thure Lindhardt at vide.

Netop kontakten til sine egne følelser var det mest væsentlige, han fik ud af sin deltagelse i programmet.

- Jeg kan mærke, at jeg nu har en tydeligere linje ind i mine følelser, så jeg bedre kan kommunikere og forholde mig til det, siger han.

Som folketingspolitiker og tidligere minister for flere ministerier har Manu Sareen masser af erfaring med at holde taler og være professionel.

Ifølge ham er det også en form for skuespil, man spiller der.

- Når man bliver minister, så påtager man sig en rolle og træder ind i et jakkesæt. Man spiller ligesom med i regeringens ensemble, siger han og uddyber:

- Jeg var klædt ud som minister, for jeg tog en maske på og talte på en speciel måde. Men det var ikke noget, jeg kunne bruge i forbindelse med programmet - overhovedet, siger han.

Manu Sareen har blandt andet været kirkeminister, integrationsminister og så ligestillingsminister.

Selv om de mange ministerposter ikke direkte hjalp Manu Sareen i sit arbejde med skuespillet, så gik han alligevel til tv-programmet med en vis portion selvtillid.

- Det med at stå på scenen, det troede jeg faktisk sagtens, at jeg kunne håndtere. Men jeg har aldrig været så meget på udebane. Det var grænseoverskridende, siger han.

Nervøsiteten var ikke kun noget, Manu Sareen mærkede indvendigt, men også fysisk, da hele programmet skulle afsluttes med den store finaleforestilling på Kronborg Slot.

- Når vi stod og ventede på, at vi skulle ind på scenen, så skulle jeg bare tisse, siger han og fortsætter:

- Jeg tissede nok ti gange, og de andre kunne ikke finde mig, fordi jeg stod i en eller anden busk og tissede, fordi jeg var så nervøs.

Hvordan det gik, må man se i programmet.

Men for Manu Sareen er følelsesarbejdet noget, som har bragt i balance længe efter tæppefald.

- Jeg står et godt sted i mit liv. Jeg har aldrig været lykkeligere, og her vil jeg selvfølgelig forsøge at blive, siger han.

"Den store premiere" bliver sendt på DR1 klokken 20.00 fra 23. marts.

  • MANU
    Manu Sareen er politiker og blev i oktober 2011 udnævnt som den første mandlige minister for ligestilling. Foto: Sille Serup/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

Fløjet til Riget efter alvorlig ulykke: Nu er der nyt fra politiet

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Guldborgsund

Nu kan millioner rulle sig ud i bymidten

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Guldborgsund

"Det er det bedste vi har gjort" - nu vil direktøren have mere

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser