Annonce
Bolig og livsstil

Saveus drømmer stort: Satser på at slå igennem i udlandet

Saveus brød igennem, da de i 2015 optrådte til P3 Guld i DR Koncerthuset. Siden har de hittet med numre som "Levitate Me", "Everchanging" og "Ready to Die". Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Efter bandets succes i Danmark kigger Saveus nu mod USA, Tyskland og resten af Skandinavien.

De har åbnet Orange Scene på Roskilde Festival, hittet med numre som "Levitate me" og "Everchanging" og spillet et hav af festivalkoncerter i Danmark.

Saveus har fået stor succes herhjemme, men på det seneste er en gammel drøm begyndt at rumstere i hovedet på frontmand, Martin Hedegaard, og de tre andre bandmedlemmer.

En drøm om at slå igennem i udlandet.

- Det er helt klart et mål for os, og noget vi stræber efter, fortæller Martin Hedegaard.

- Vi fokuserer på at få vores musik derud, hvor der er mennesker, der vil høre den, og vi kan se, at musikken allerede er rejst rundt i Skandinavien og til USA og Tyskland, som er oplagte lande for os at kigge imod.

- Så det er et spørgsmål om at starte det op. Det er ligesom, når et firma skal bevæge sig uden for landets grænser - man skal finde nogen at arbejde sammen med, og vigtigst af alt skal man finde de rigtige samarbejdspartnere, som forstår projektet, siger Martin Hedegaard.

Egentlig er tanken om at pakke instrumenterne sammen og sætte kurs mod udlandet ikke ny for Saveus.

Bandet skrev allerede i 2017 kontrakt med det amerikanske pladeselskab Island Records, før de overhovedet havde indspillet deres debutalbum.

Men selv om drengene følte sig beruset af tanken om at slå igennem i USA, besluttede de sig alligevel for at blive hjemme.

- Mens vi var i gang i USA, kom vores DR3-dokumentar ud herhjemme, og vi oplevede lige pludselig, at vi kunne trække virkelig mange mennesker til vores festivalkoncerter i Danmark, fortæller Martin Hedegaard.

- Det betød, at vi ændrede fokus, i forhold til hvor vi gerne ville være. Vi var så glade og stolte over alt det, der skete i Danmark, at vi blev nødt til at fokusere vores opmærksomhed på ét sted.

Samtidig følte Saveus-frontmanden, at der stadig var meget, han skulle nå at lære, før bandet tog skridtet og rejste over Atlanten. Blandt andet at turde stole på sig selv og sine visioner for musikken.

- Der er nogle essentielle ting i at turde sige fra og vide, hvad man vil, og hvad ens musik står for. Hvis man rejser ud for tidligt, risikerer man at gøre noget for andres skyld - for eksempel hvis ens pladeselskab presser en til nogle ting, som man ikke har sig selv med i.

- Derudover skulle vi have mere erfaring med at løfte tunge koncerter, som der kommer til at være mange af, hvis vi skal til udlandet, så det var også vigtigt at være rustet til, siger han.

Den erfaring har Saveus nu fået.

Sidste år udgav de deres debutalbum, "Neuro", og åbnede Orange Scene på Roskilde Festival.

I år har bandet blandt andet spillet på Northside i Aarhus og det tager lige nu rundt i hele landet og optræder på Grøn.

Derfor er de nu begyndt at drømme igen.

- Vi har lært, at det er meget godt at tage én udfordring ad gangen. Nu står vi her i 2019, hvor vi på en meget sundere måde - og med større selvtillid - kan begynde at sigte mod et udenlandsk publikum, fordi vi musikalsk set har fundet ud af nogle ting om os selv, siger Martin Hedegaard.

  • Grøn Koncert pressemøde i København tirsdag den 4. juni 2019
    Saveus brød igennem, da de i 2015 optrådte til P3 Guld i DR Koncerthuset. Siden har de hittet med numre som "Levitate Me", "Everchanging" og "Ready to Die". Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Bolig og livsstil

Huspriser begynder at minde om gylden tid under coronaboom

Annonce
Annonce
112

Afsløret ved færgen: Bæltetaske førte til opsigtsvækkende fund

Lolland

Frygter store konsekvenser: - Det er nogle helt uhyrlige besparelser

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedsteven til 33-årig tiltalt for Meng-drab: Det plejede vi at lave sammen

Nykøbing

Nu kan du få leveret joints hjemme hos dig selv

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Gedser

Frustreret over manglende svar: Vi er klar til at gå langt

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Erhverv

Det koster at åbne nyt: Millionunderskud i første regnskab

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

Annonce
Annonce
112

Grotesk udvikling i sag om kollegie-knivstik

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Indland

Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 virksomheder

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne

Lolland

Lukker projekt: Det kan de fandeme ikke være bekendt

Sport

Lokal skytte på vej til Para-OL i Paris

112

Det blev en dyrere tur til Danmark end planlagt