Annonce
Bolig og livsstil

Se dig for: Dukken kan indeholde parfume og kemi

Vask gerne legetøjet, inden barnet tager det i brug, lyder rådet fra Miljøstyrelsen. (Arkivfoto) Foto: Philippe Huguen/Ritzau Scanpix

Vær kritisk, når du køber legetøj. Hvis legetøjet dufter kraftigt, kan det for eksempel indeholde parfume, der kan give allergi.

Dukker med store øjne eller et babylignende udseende er populære, når ungerne skal forkæles juleaften.

Men når du shopper gaver til de mindste, er det vigtigt at være ekstra opmærksom på indholdsstofferne, for her bliver yndlingslegetøjet ofte kysset og krammet og ender måske også i munden.

Forbrugerrådet Tænk Kemi har lavet en undersøgelse af dukker og babydukker, og her er der både godt og dårligt nyt.

Hovedparten får nemlig den bedste bedømmelse - det, der i testen hedder A-kolbe. Men testen viser også, at tre af de i alt tyve testede dukker er tydeligt parfumerede. Og hvis først man udvikler parfumeallergi, så er det livsvarigt.

- Jo mere du er udsat for parfume i dit liv, jo større bliver sandsynligheden for, at du på et tidspunkt kan få allergi. Derfor er det rigtig fint at undgå at udsætte små børn for parfume og parfumeret legetøj, siger Christel Søgaard Kirkeby, som er projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

- Barnet er jo tæt med en dukke og kysser, krammer og sover med den, så det kan være mange timer med parfume, tilføjer hun.

Miljøstyrelsen anbefaler at gå helt uden om legetøj med parfume.

Tre af produkterne i testen indeholder desuden såkaldte ftalater - og i mængder, der ikke er tilladt. Problemet med ftalater er, at de kan virke hormonforstyrrende.

I Danmark har der været forbud mod ftalater i legetøj til børn under tre år siden 1999. I 2007 blev der ifølge Miljøstyrelsen indført forbud mod de farligste ftalater i alt legetøj i hele EU.

- Vi har fundet et par produkter herhjemme med ftalater, selv om det har været forbudt i 12 år. Det er ikke kendte dukkemærker, og det er lidt mindre butikker, som måske har egen import, siger Christel Søgaard Kirkeby og tilføjer:

- Man kan godt være lidt kritisk, over for hvem man køber legetøjet af. Man kan tage en dialog med forhandleren om, hvordan de sikrer, at legetøjet er lovligt.

En tommelfingerregel til legetøjsindkøb er, at det altid skal have CE-mærket,

- I Danmark bliver der sjældent solgt legetøj uden CE-mærkning, men ved indkøb på internettet, skal du være ekstra opmærksom, især hvis der købes ind fra lande uden for EU, skriver Miljøstyrelsen.

CE-mærket er producentens garanti for, at legetøjet lever op til en række sundheds- og sikkerhedsmæssige krav. Det er dog ikke en statskontrolleret ordning, hvor man bliver certificeret.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk kan du derfor kun bruge mærkningen med negativt fortegn - det vil sige, at du i hvert fald ikke skal købe noget uden.

- Har det ikke CE-mærket, er det i hvert fald et faresignal. Men mærket er ikke nogen garanti for, at det rent faktisk lever op til reglerne, siger Christel Søgaard Kirkeby.

/ritzau fokus/

Vask gerne legetøjet, inden barnet tager det i brug, lyder rådet fra Miljøstyrelsen. (Arkivfoto) Foto: Philippe Huguen/Ritzau Scanpix
  • FRANCE-ECONOMY-CHRISTMAS-GIFTS
    Vask gerne legetøjet, inden barnet tager det i brug, lyder rådet fra Miljøstyrelsen. (Arkivfoto) Foto: Philippe Huguen/Ritzau Scanpix
  • FRANCE-ECONOMY-CHRISTMAS-GIFTS
    Vask gerne legetøjet, inden barnet tager det i brug, lyder rådet fra Miljøstyrelsen. (Arkivfoto) Foto: Philippe Huguen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes