Annonce
Bolig og livsstil

Skam og utroskab: Tv-streaming vækker stærke følelser

Serier er bare serier - eller er det? Faktisk peger en ny rundspørge på, at vi tillægger vores streamingvaner rigtig mange følelser og værdier. Nogle oplever, at de selv eller partneren er utro i den forstand, at de ser videre på en serie i smug. Andre oplever, at de decideret står udenfor fællesskabet, fordi de ikke har set en hitserie. (Arkivfoto) Foto: Bernd Von Jutrczenka/Ritzau Scanpix

Mange lyver om eller skammer sig over deres streamingvaner. Andre føler sig udenfor eller ser kun serie for at kunne deltage i samtalen, viser rundspørge.

Streaming er egentlig bare en digital version af at tænde for flimmerkassen og selv diktere indholdet.

Alligevel er vores streamingvaner forbundet med stærke følelser såsom skam, utroskab eller det at føle sig udenfor.

Det viser en rundspørge fra Epinion og teleselskabet Telmore. De igangsatte undersøgelsen, fordi man var stødt på det amerikanske begreb "binge cheating" altså det at være partneren "utro" ved streame forud.

- I det bredere billede viste det sig, at streaming er forbundet med en lang række følelser hos mange danskere, siger Steffen Lundgren Kristensen, der er markedsansvarlig for streaming hos Telmore.

Hver anden har eksempelvis følt sig udenfor, fordi de ikke havde set den serie eller film, der blev talt om.

Og hver femte har streamet en serie udelukkende for at kunne deltage i samtalen, mens andre har skammet sig over deres pinlige serievalg og derfor bevidst hemmeligholdt det.

Og det er egentlig ikke så mærkeligt, at der er stærke følelser i spil, forklarer Anne Kimmer Jørgensen, der er autoriseret psykolog og parterapeut i egen praksis.

- Vores vaner indeholder en række fra- og tilvalg. Og nogle gange ligger vores valg langt fra, hvad vores fornuft, værdier og etik fortæller, at vi burde vælge, siger hun.

Der kan eksempelvis være kulturelle værdier.

Du vil måske gerne være sådan én, der ser dokumentarer og franske nichefilm, men i praksis klikker du oftere på reality.

- Der er en tendens i tiden, hvor folk tænker meget over, hvad der ser godt ud udadtil. Og det skamfulde kan opstå, når der er et mismatch mellem ens værdier og handlinger, siger hun.

Skammen kan også bunde i en følelse af manglende mådehold.

Man kan eksempelvis skamme sig over, at man kommer til at streame hele serien på en aften - ligesom hvis man kom til at tømme hele slikskabet.

- I den handling ligger jo noget impulsivt og noget med at være i sine drifters vold. Og det flugter ikke nødvendigvis med éns egne værdier om at være mådeholden og kontrolleret, nævner Anne Kimmer.

Streaming rumsterer også i parforholdet.

Hver fjerde angiver, at de har været "utro" i den forstand, at de har set forud på en serie alene, selv om de havde aftalt at se den med partneren.

- Her konflikter trangen til at se videre med nogle af de andre byggesten, som mange synes, er vigtige i et forhold: Det at man taler sandt og overholder sine aftaler, nævner Anne Kimmer.

Til gengæld er den gode nyhed, at det - trods alt - bare er streaming.

Hvis din serieskam skyldes, at du ser lavkulturelle serier, så overvej, hvad den skam bunder i.

- Livet er for kort til at stoppe noget, man virkelig elsker. Så undlad at dunke dig selv i hovedet med, at du ser platte serier, nævner Anne Kimmer.

Hvis du derimod skammer dig overfor din partner, så brug den erkendelse i andre situationer.

Lige nu er det dig, der glemte jeres aftale om at se serier sammen. En anden dag er det din partner, der glemmer et arrangement i familien eller aftalen om, at ungerne kun må få slik om fredagen.

- Brug det som en læring, hvor du tilgiver og kigger indad, foreslår Anne Kimmer.

/ritzau fokus/

  • Online-Videothek Netflix
    Serier er bare serier - eller er det? Faktisk peger en ny rundspørge på, at vi tillægger vores streamingvaner rigtig mange følelser og værdier. Nogle oplever, at de selv eller partneren er utro i den forstand, at de ser videre på en serie i smug. Andre oplever, at de decideret står udenfor fællesskabet, fordi de ikke har set en hitserie. (Arkivfoto) Foto: Bernd Von Jutrczenka/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Dølle-formandens råd: Sådan undgår du kø-kaos

112

Snart får lokale betjente strømpistoler: Se den her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen