Annonce
Bolig og livsstil

Skurk i Sygeplejeskolen: Mine grænser blev presset

Skuespiller Lotte Andersen var nødt til at presse sig selv i rollen som den nye viceforstanderinde i "Sygeplejeskolen". Hendes karakter Søster Elisabeth skal nemlig afstraffe eleverne på meget brutale måder, og det havde hun svært ved. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Skuespiller Lotte Andersens karakter afstraffer sygeplejeeleverne i den nye sæson af "Sygeplejeskolen". Og ondskaben gik nogen gange over hendes grænse.

Der er et nyt navn på rollelisten i den nye sæson af "Sygeplejeskolen", som i øjeblikket løber over skærmen på TV 2 Charlie.

Men karakteren spilles altså ikke af et nyt navn i den danske tv- og filmbranche.

Lotte Andersen har nemlig været at finde på skærmen og biograflærrederne, siden hun spillede med i Ole Bornedals kultklassiker "Nattevagten" i 1994.

Siden da har hun blandt andet medvirket i "Strisser på Samsø", "Taxa", "En kort en lang", "Krøniken", "Forbrydelsen" og "Flaskepost fra P" for bare at nævne nogle få.

Men denne gang spiller den 58-årige skuespillerinde altså den nye viceforstanderinde på Fredenslund Sygehus' i TV 2's fjerde sæson af den historiske serie "Sygeplejeskolen".

Hendes karakter, Søster Elisabeth Lange, er sød og venlig på overfladen, men en mere dyster side viser sig hurtigt i løbet af den nye sæson, hvor hun kommer til at afstraffe sygeplejeeleverne både psykisk og fysisk.

Og det var altså en udfordring for Lotte Andersen:

- Det sværeste var, at få mig selv så langt ud, som jeg skulle. Min karakter gør nemlig nogle ret vilde ting. Og det følte jeg lidt en modstand på i starten. Jeg tænkte på, om det mon ikke var lidt for overdrevet. Derfor prøvede jeg at moderere det, siger hun og fortsætter:

- Så mine grænser skulle ligesom presses for at nå helt i mål, og det var lidt svært. For jeg havde sat mig for, at skrue lidt ned for det. Men nogle gange skal man bare gå hele linen ud, for at det bliver spændende og giver mening.

Lotte Andersen kan dog godt lide at spille skurk, og det har casterne da også bemærket i løbet af årene.

- Når de skal finde en til at spille en kvinde, som er lidt stram i betrækket med nogle andre normer end de fleste, så ringer de til mig, siger hun og griner.

- Men jeg kan godt lide at være en slags oppositionskarakter, fordi det er sjovest at sige noget, der er skandaløst. Det er også sværere at spille en person, der er imod alle andres moral og værdier, fordi man samtidig skal gøre karakteren menneskelig. Men jo sværere, jo sjovere, siger hun.

Mange af de andre skuespillere fra "Sygeplejeskolen" har været med fra starten. Derfor kender de hinanden rigtig godt og har da også et godt sammenhold både professionelt og personligt.

Men det brugte Lotte Andersen bare til sin fordel, fordi hun jo også skulle spille en udefrakommende i serien.

- Det passede ret godt på min entre både som privatperson og som karakter, siger hun.

Og den rutinerede skuespiller bringer altså noget helt nyt til settet. I hvert fald hvis man spørger hendes kollega Anna Stokholm, som spiller eleven Lis Sommer:

- Det har været virkelig spændende at få lov til at arbejde sammen med Lotte Andersen, som er en vidunderlig skuespiller. Vi havde en del scener sammen, og derfor skulle vi have en connection, selv om vi jo spiller dødeligt uvenner, siger hun og forstætter:

- Hun gav min karakter rigtig meget modstand og en masse udfordringer, som jeg skulle kæmpe med. Og så bliver det rigtig sjovt at være skuespiller. Vi havde blandt andet ret mange stunts i forbindelse med fald-, slå- og tæve-scener. Så der var også flere tekniske udfordringer denne sæson, siger hun.

Fjerde sæson af "Sygeplejeskolen" kan ses på TV 2 Charlie.

Skuespiller Anna Stokholm har mange scener over for Lotte Andersen i fjerde sæson af "Sygeplejeskolen", som i øjeblikket løber over skærmen på TV 2 Charlie. - Vi havde en del scener sammen, og derfor skulle vi have en connection, selv om vi jo spiller dødeligt uvenner, siger Anna Stokholm om sin kollega. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
  • TV 2 holder pressemøde på tv serien Sygeplejeskolen IV
    Skuespiller Lotte Andersen var nødt til at presse sig selv i rollen som den nye viceforstanderinde i "Sygeplejeskolen". Hendes karakter Søster Elisabeth skal nemlig afstraffe eleverne på meget brutale måder, og det havde hun svært ved. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
  • TV 2 holder pressemøde på tv serien Sygeplejeskolen IV
    Skuespiller Anna Stokholm har mange scener over for Lotte Andersen i fjerde sæson af "Sygeplejeskolen", som i øjeblikket løber over skærmen på TV 2 Charlie. - Vi havde en del scener sammen, og derfor skulle vi have en connection, selv om vi jo spiller dødeligt uvenner, siger Anna Stokholm om sin kollega. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen