Annonce
Bolig og livsstil

Slettede apps på mobilen kan gemme dit data

Slet de apps, du ikke bruger. De bliver ved med at høste data, selv når de ikke bliver brugt. Typisk har de tracking-værktøjer, som vi kender fra cookies på websites, og på den måde kan virksomheder for eksempel følge med i de hjemmesider, du besøger, og hvilke varer du køber. (Arkivfoto) Foto: Regis Duvignau/Reuters

Vær i det hele taget påpasselig med at hente apps, hvor du registrerer personlige oplysninger. De kan havne hos kommercielle parter eller hos it-kriminelle.

Selv om du sletter en app på din smartphone, kan dine oplysninger blive lagret på eksterne servere og derved stadig befinde sig ude i cyberspace.

De kan sælges videre til tredjeparter, som analyserer din adfærd for at sende dig målrettede reklamer, men de kan også havne i kløerne på it-kriminelle, lyder advarslen fra Anette Høyrup, seniorjurist ved Forbrugerrådet Tænk.

- Jo flere oplysninger man har liggende rundt omkring, desto større er risikoen for, at de bliver kastet i grams, hvis der sker datalæk- eller brud. Man er simpelthen mere sårbar og eksponeret, siger hun og fortsætter:

- Kriminelle kan også udnytte den viden i forsøget på at franarre dig kreditkortoplysninger ved at udgive sig for at være fra en virksomhed eller myndighed, du selv er i kontakt med.

Anette Høyrup råder til at slette alle apps, du ikke bruger, og være meget påpasselig med dem, du har liggende.

- Jo mere følsomme oplysninger, man kan registrere i en app, desto mere kritisk ville jeg være ved at hente den i det hele taget, understreger Anette Høyrup, der også er næstformand i Rådet for Digital Sikkerhed.

- For eksempel beder menstruationsapps om oplysninger, hvornår man sidst havde samleje. Og den information kan man risikere bliver solgt til tredjeparter eller kommercielle virksomheder, advarer hun.

I maj 2018 trådte en ny EU-persondataforordning i kraft, som giver lettere adgang til at få slettet sine oplysninger.

Det omfatter også amerikanske- og asiatiskproducerede apps, der skal overholde den europæiske databeskyttelseslov, når de indsamler oplysninger her.

Derfor er det uhyre vigtigt at tjekke, om virksomheden bag appen en kontaktformular eller -oplysninger. Ellers bør advarselslamperne blinke.

Faktisk har du krav på, at virksomhederne sletter dine oplysninger, når du sletter appen, fordi de ikke må gemme informationer, der ikke længere er relevante. Men det er virksomhedernes vurdering.

Du kan kontakte dem med din GDPR-sikrede ret som europæer, forklarer Christian Damsgaard Jensen, lektor i datasikkerhed ved DTU Compute.

- Det er en god indgangsbøn, der understreger, at hvis de sidder det overhørig, kan det koste dem dyrt, siger han og fortsætter:

- De største spillere - som Google og Facebook - har så stort et marked i Europa, at det ikke er noget problem. Men downloader du en tilfældig app et tilfældigt sted, må guderne vide, hvem der står bag, siger Christian Damsgaard Jensen.

Så hent dine apps fra de store markedspladser, som sætter betingelser for de virksomheder, som lægger deres apps ud til download der for brugerne.

/ritzau fokus/

  • FILE PHOTO: The logos of mobile apps, Google, Amazon, Facebook, Apple and Netflix, are displayed on a screen in this illustration picture
    Slet de apps, du ikke bruger. De bliver ved med at høste data, selv når de ikke bliver brugt. Typisk har de tracking-værktøjer, som vi kender fra cookies på websites, og på den måde kan virksomheder for eksempel følge med i de hjemmesider, du besøger, og hvilke varer du køber. (Arkivfoto) Foto: Regis Duvignau/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Dølle-formandens opfordring: Det skal du være opmærksom på

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen