Skolebørn er både i voksealderen og tilbringer en stor del af deres vågne timer på skolen. Derfor er en sund madpakke afgørende, forklarer forsker.
Poderne er retur i skole, og med det genopstår behovet for en god madpakke.
Og her er fire grundelementer gode at have in mente.
Sådan lyder første råd fra Anja Biltoft-Jensen, der er ph.d., seniorforsker i kostvaner og leder af forskningsgruppen for ernæring, bæredygtighed og sundhedsfremme ved DTU Fødevareinstituttet.
- Madpakken skal gerne indeholde frugt, grønt, fuldkorn og protein, siger Anja Biltoft-Jensen.
Dette flugter med Fødevarestyrelsens officielle kostråd for voksne.
Men for skolebørnene er det om muligt endnu vigtigere.
- Vi ved, at overvægtsforekomsten stiger gennem skoletiden. Og da de er i skole fem dage om ugen, er skolemaden på ugebasis en stor procentdel af deres kost, siger Anja Biltoft-Jensen.
Til gengæld kan madpakken også være en god måde at "nudge" ungerne i retning af en sund hverdagskost.
For med undtagelse af de større børn, som selv kan købe mad andetsteds, så er madpakken den mad, børnene har tilgængelig i løbet af skoledagen.
- Og forskning viser, at tilgængelighed generelt betyder noget for, hvad og hvordan vi spiser, siger Anja Biltoft-Jensen.
Det vil sige, at består halvdelen af madpakken af myslibarer og kalorietætte kiks, så vil halvdelen af deres kost også gøre det.
Omvendt vil en sund og varieret madpakke også give forudsætninger for en sund kost.
- Tilgængelighed kan også ses i kontekst af, hvad de praktisk har mulighed for at spise i deres pauser. Her ligger måltidet i konkurrence med leg eller lysten til at komme ud og spille fodbold, nævner Anja Biltoft-Jensen.
Så tænk over, hvilke snacks og delelementer i madpakken som passer til 10-pausen, og hvad der passer til spisefrikvarteret.
Barnet kan ikke spille fodbold med en æggemad eller hummus i hånden, så de elementer egner sig måske bedst til spisefrikvarteret, hvor klassen sidder sammen og spiser, nævner Anja Biltoft-Jensen.
- Hvis det derimod er en hurtig eller fragmenteret spisesituation, så snupper barnet bare det nemmeste og det, der ikke fedter. Og det er jo gerne snacks med kulhydrater - og ikke agurkestavene, siger hun.
Når vi taler fuldkornselementet, så vær også opmærksom på, om det reelt er fuldkorn.
Gå efter fuldkornsmærket eller nøglehulsmærket.
- Det duer heller ikke, hvis fuldkornselementet er en myslibar, som indeholder en masse sukker og minimalt med fuldkorn, siger Anja Biltoft-Jensen.
Til gengæld kan det være fuldkorn i form af rugbrød, en fuldkornsbolle, fuldkornsknækbrød eller et lille bæger yoghurt med fuldkornsmysli.
På den måde får du også det fjerde element - protein - i spil.
Det kan være en svær størrelse i tider, hvor flere fokuserer på bæredygtighed eller et mindsket kødforbrug.
- Men husk på, at det ikke behøver kun at være kødpålæg. Det kan også være planteprotein fra nødder og frø - eller bønner og kikærter, som laves til hummus, falafler og postej, siger Anja Biltoft-Jensen.
Proteinet kan også være et kogt æg, en salat med linser og pitabrød med kikærter.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi generelt spiser mindre kød og mere fisk og bælgfrugter, som begge indeholder protein.
- Hvis du spiser meget kød fra firbenede dyr, øger det risikoen for udvikling af visse typer af kræft. Det gælder især forarbejdet kød, som er røget eller saltet - herunder kødpålæg, pølser og bacon, oplyser Fødevarestyrelsen.
/ritzau fokus/
-
Børn over to år skal som udgangspunkt spise efter de samme kostråd som de voksne, men i mindre mængder. - Det gælder dog ikke mælkeprodukter, hvor børn helst skal spise og drikke lige så store mængder som voksne, oplyser Fødevarestyrelsen. (Arkivfoto). Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix -
Kartofler kan med fordel indgå i kosten flere gange om ugen, anbefaler Fødevarestyrelsen. Det skyldes, at kartofler har høj næringsværdi og indeholder få kalorier og giver god mæthed i forhold til kalorieindtaget. (Arkivfoto). Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
