Annonce
Bolig og livsstil

Søren Huss har ventet 15 år på at spille Roskilde: Jeg har været lidt fornærmet

Søren Huss gav torsdag koncert på Roskilde Festivals Arena-scene. Han har tidligere spillet på festivalen med sit band, Saybia, i 2001, 2002 og 2004. Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Torsdag spillede sanger Søren Huss for første gang alene på Roskilde Festival. Det har han ventet længe på.

I 15 år har musiker og sangskriver Søren Huss ventet på, at Roskilde Festival en dag ville ringe og invitere ham til at spille sine sange på en af festivalens scener, men telefonen har været larmende stille.

Indtil i år, hvor der endelig var bud efter Søren Huss. Således kunne han torsdag stille sig op på festivalens Arena-scene i et stuvende fyldt telt og spille sine sange om kærlighed, tab, savn og nye horisonter.

Efter koncerten var oplevelsen stadig ikke helt synket ind for den 43-årige fynbo. Men han var glad.

- Jeg synes, det var en virkelig, virkelig fin koncert. Bandet spillede godt, jeg sang godt, og publikum blev stående og var nærværende og tålmodige, som det kræver at være til mine koncerter, siger han.

Søren Huss lægger dog ikke skjul på, at han synes, han har ventet længe på at få lov til at spille sine sange på Roskilde Festival.

- Jeg blev ikke spurgt i forbindelse med "Troen og ingen"-pladen i 2010 eller med "Oppefra og ned" fra 2012, og jeg vil da sige, at jeg har været lidt kunstnerfornærmet over ikke at være inviteret før nu, siger han med et smil på læben.

Søren Huss sammenligner det med dengang, han i 2006 var på Roskilde Festival som gæst, hvor Guns and Roses-forsangeren Axl Rose var på plakaten.

- Han gik på en time for sent, og mens publikum ventede på ham, var stemningen delt mellem folk, der buhede og folk, der klappede af forventningens glæde. Men da han endelig gik på scenen, var der fuld overgivelse fra alle 50.000 mennesker i publikum.

- Jeg tror, det er sådan, jeg har haft det med at vente på opkaldet fra Roskilde Festival. Skiftevis utilfredshed og følelsen af, at det kunne være virkelig fedt at spille, siger han.

Faktisk har Søren Huss oplevet at spille på Roskilde Festival før, da han var forsanger i rockbandet Saybia, som spillede på festivalen i 2001, 2002 og 2004.

Når han tænker tilbage på de tre koncerter, husker Søren Huss især koncerten i 2002, hvor Saybias sang "The Second You Sleep" storhittede. Koncerten kom nemlig ikke helt godt fra start.

- Jeg husker, at vores lydmand havde glemt at tænde for min mikrofon, så da vi gik ind på scenen, og jeg stillede mig frem og råbte "hva' så Roskiiiiiilde", havde han kun lige nået at tænde mikrofonen, så det eneste, publikum hørte var "....iiiiilde!".

- Jeg havde til gengæld in-ear på, så jeg hørte mig selv råbe helt vildt højt, og så var der bare ingen reaktion fra publikum. Så jeg tænkte: "Okay, det bliver op ad bakke det her". Jeg blev total freaket ud af det. Men det endte heldigvis med at være en rigtig, rigtig fin koncert, siger Søren Huss.

Da Saybia to år efter igen spillede på Roskilde Festival i 2004, gik det heller ikke udelukkende godt.

- Vi havde aftalt med Roskilde, at vi skulle spille hele vores nye plade fra ende til anden omkring midnat på Arena, som jo er festslottet, og jeg tror måske, de havde regnet med, at vi ville spille nogle ekstranumre bagefter, men det havde vi sådan helt selvhøjtideligt besluttet os for, at det ville vi ikke.

- Efter koncerten sagde vores pladeselskab, at det er sådan, man begår kommercielt selvmord, siger Søren Huss og griner.

Til koncerten på Roskilde Festival torsdag var der dog hverken slukkede mikrofoner eller kommercielle selvmord.

Søren Huss spillede en blanding af nye og gamle sange fra sine tre albummer "Troen og ingen", "Oppefra og ned" og "Midtlivsvisen" og overraskede publikum, da han hev Nik og Jay ind på scenen, så de kunne rappe på nummeret "Af sti af sted".

Søren Huss spillede også enkelte nye sange fra sit kommende album, som har fået titlen "Sort og hvid til evig tid".

Han er glad for, at han endelig har fået lov til at spille solo på Roskilde Festival, som i hans øjne er noget særligt.

- Jeg synes, det er en fuldstændig unik festival. Jeg har spillet rigtig mange festivaler i Europa med Saybia, men jeg har aldrig oplevet noget, der er ligesom Roskilde Festival, siger han.

  • Helle Arensbak
    Søren Huss gav torsdag koncert på Roskilde Festivals Arena-scene. Han har tidligere spillet på festivalen med sit band, Saybia, i 2001, 2002 og 2004. Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser