Annonce
Bolig og livsstil

Sommerens sko kan være hård kost for dine fødder

Det er ikke unormalt, at man går en skostørrelse eller to op med alderen, fortæller fodterapeut. Foto: Anders Birger Schjørring/Ritzau Scanpix

Mange begynder først at gå op i pasformen på skoen, når de har fået problemer, fortæller fodterapeut.

Spinkle stropper, sten og fine farver. Sommerens sandaler, klipklapper og høje hæle er ofte flotte, men de kan også give ømme fødder.

Og mange bliver først opmærksomme på, hvor lidt det lette sommerfodtøj hjælper dem på vej, når der er opstået problemer, fortæller fodterapeut Pia Bondorph.

Hun er fagkonsulent hos brancheorganisationen Danske Fodterapeuter og indehaver af Klinik for Fodterapi.

Hun anbefaler, at du går efter sandaler og lette sko, der sidder til på foden.

- Nogle vælger at gå i klipklapper hen over sommeren og oplever efterfølgende at få problemer med hælene og smerter under fødderne, fortæller Pia Bondorph.

Skokonsulent Per Schaadt har mere end 40 års erfaring med at rådgive om fodtøj hos Adidas og Nygaard Tønder, og han anbefaler, at man går efter sko med justeringsmuligheder.

- Det kan enten være remme eller snører, så man kan tilpasse skoen efter fodens højde og bredde, siger Per Schaadt.

Han fortæller, at foden som udgangspunkt bliver styret bagfra - i en lukket sko vil det være ved hælkappen. Derfor er det en god idé at gå efter en bagrem, når du køber sommerfodtøj.

- Hvis man ikke ønsker det af kosmetiske årsager, så skal man gå efter et godt tågreb, siger han.

Ellers bliver du let træt, fordi du bruger meget energi på at holde skoen fast.

Du kan også gå efter en såkaldt fodseng i skoen, som er en indbygget forhøjning, der passer til fodens udformning. Det giver styring og støtte.

Derudover er det vigtigste at kende sin fod, så man kan vælge den rigtige pasform. Det gælder både i længden og bredden.

- Hvis tæerne stritter ud over kanten, så er skoene for korte. Jeg oplever mange kvinder, der vil købe sko i størrelse 38, for det har de altid brugt. Men egentlig skal de have en størrelse 40, fortæller Pia Bondorph.

Det er helt normalt, at man går op i skostørrelse med alderen - det gælder både mænd og kvinder.

Har man brede fødder, skal man være opmærksom på, at man kan "køre bilen i garagen uden at smadre sidespejlene", som Pia Bondorph udtrykker det.

Har man lange, smalle fødder, kan de være sværere at aflaste. Her anbefaler Pia Bondorph, at man går efter sko, der er lavet specifikt til smalle fødder.

/ritzau fokus/

Det er ikke unormalt, at man går en skostørrelse eller to op med alderen, fortæller fodterapeut. Foto: Kristian Brasen/Ritzau Scanpix
  • Anders Birger Schjørring
    Det er ikke unormalt, at man går en skostørrelse eller to op med alderen, fortæller fodterapeut. Foto: Anders Birger Schjørring/Ritzau Scanpix
  • Festivaldeltagere
    Det er ikke unormalt, at man går en skostørrelse eller to op med alderen, fortæller fodterapeut. Foto: Kristian Brasen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land