Annonce
Bolig og livsstil

Sosu-assistent blev opdaget på Instagram: Nu stiller hun op til grandprix

Sosu-assistenten Marie Isabell fra Amager har med egne ord kun "sunget for sjov" på små spillesteder og skumle værtshuse. Nu skal hun deltage i Dansk Melodi Grand Prix. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Marie Isabell har ingen sceneerfaring. Nu vil hun repræsentere Danmark til Eurovision.

Navnet Marie Isabell vækker højst sandsynligt genklang hos de færreste.

Den 33-årige amagerkaner arbejder til daglig som sosu-assistent i hjemmeplejen på Amager og lever et helt almindeligt liv.

Men den 23. februar går hun på scenen i Jyske Bank Boxen i Herning som en af deltagerne i Dansk Melodi Grand Prix.

- Jeg blev opdaget på Instagram - lyder det ikke bare fedt?!, griner Marie Isabell.

- Jeg blev kontaktet af DR, som spurgte, om jeg ville synge "Dancing With You in My Heart". Først tænkte jeg: "Nej! Jeg skal ikke stå på en scene!" Men så hørte jeg sangen og blev så forelsket i den, at jeg tænkte: "Det er bare det, jeg skal!" Og så må jeg æde min sceneskræk, siger hun.

Marie Isabell har med egne ord kun "sunget for sjov" på små spillesteder og skumle værtshuse.

Mens størstedelen af årets grandprixdeltagere er scenevante og celebre, så er Marie Isabell helt og aldeles ukendt.

Hun dyster blandt andre mod sangerinden Julie Berthelsen, musicalstjernen Teit Samsø, X Factor-semifinalisten Sigmund, Bagedyst-finalisten Jasmin Gabay samt Humørekspressen bestående af etablerede kunstnere som Chapper, Klumben og Pharfar.

- Normalt står jeg op, møder klokken 8, passer mine mennesker og sørger for, at de forhåbentligt får en god dag.

- Nu står jeg her, hvor alle krammer, kysser og kender hinanden. Det er lidt skræmmende, men samtidig er jeg blevet taget så godt imod af alle, siger Marie Isabell med et lille smil.

At hun potentielt kan komme til at vinde Dansk Melodi Grand Prix og dermed repræsentere Danmark til det europæiske melodigrandprix, Eurovision, i Israel til maj, kan hun stadig ikke begribe.

- Lige nu synes jeg bare, det er sindssygt stort at skulle stå i Boxen i Herning, og så må jeg tage, hvad der så kommer.

- Men jeg tror på, at jeg vinder - om ikke andet, så vinder jeg ved, at jeg har overskredet alle mine grænser og gjort det, som jeg egentlig altid har drømt om, siger Marie Isabell.

Om hun løber med grandprixsejren, skal fagjuryen, publikum og seere bedømme.

Men Marie Isabell er allerede sikret én stemme - hendes niårige søn, som synes "Dancing With You in My Heart" er "verdens fedeste sang", fortæller hun med et smil.

- Da jeg blev alenemor, havde jeg slet ikke rigtig tid til mig selv og prioriterede at være sammen med min søn. Nu er han blevet så gammel, at jeg synes, det er okay, at han bliver passet engang imellem.

- Det er rædselsfuldt at være alene om alting - specielt også i den her nye grandprixverden, hvor det virker, som om at alle kender alle, og man bare selv er som en lille mus, der ikke kender nogen.

- Men alle har bare været så super søde, og jeg har ikke haft så dårlig samvittighed over for min unge, som jeg havde regnet med, at jeg ville have, fortæller Marie Isabell.

Nu er hun bare klar til at give den gas til grandprixet.

- Vi har haft mange prøver. Og selv om det har været meget intimt, så synes jeg, jeg har klaret det godt, i forhold til hvad jeg forventede. Så jeg tror faktisk, at det kommer til at føles helt naturligt for mig at stå i Herning.

- For første gang handler mit liv lidt om mig. Det har det aldrig gjort før, så det er super spændende, smiler hun.

Dansk Melodi Grand Prix sendes live på DR1 fra Jyske Bank Boxen i Herning lørdag den 23. februar.

Showets værter er tv-værten Kristian Gintberg og den tidligere melodigrandprix-vinder Johannes Nymark.

  • Dansk Melodi Grand Prix 2019
    Sosu-assistenten Marie Isabell fra Amager har med egne ord kun "sunget for sjov" på små spillesteder og skumle værtshuse. Nu skal hun deltage i Dansk Melodi Grand Prix. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes