Stressdag: Fang signalerne hos din kollega

Hvis maven konstant er i uorden eller søvnen aldrig indtræffer, selv om trætheden ingen ende vil tage, så ved man godt, den er gal.

Men hvor de indre tegn på stress er noget, der kan negligeres, ignoreres eller afvises alt for længe hos nogle, så er de faktisk ikke den eneste chance for at fange en nedadgående stresspiral.

Omgivelserne kan også fange de tegn på stress, der kommer til udtryk i adfærden. Øget aggressivitet eller irritation kan tyde på, at alt ikke er, som det skal være, men man kan måske også se det i opgaveløsningen.

- Det kan være i samarbejdet om en konkret opgave, at man bliver opmærksom på hinandens stress og trivsel, siger Malene Friis Andersen, post.doc. ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Hun forklarer, at det kan være ting som ændring i opgaveløsningen, besvær med at prioritere tid eller vigtighed af en opgave, der kan tyde på, at personens fokus ikke er, hvor det plejer.

- Vi ser tit hos stressramte, at de kan blive utrygge ved kundekontakt eller møder, som de har varetaget uden problemer i årevis, forklarer hun.

Det er vigtigt at huske, at en person med stress reelt har en nedsat arbejdsevne og derved sværere ved sit arbejde. Så hvis man observerer en forandring over tid, hvor detaljer tager over, fokus forsvinder, eller deadlines skrider igen og igen, så skal emnet tages op med omsorg - ellers kan det nemt føles som en kritik.

- Hvis man skal starte et sted, så kan man tage udgangspunkt i en konkret situation, hvor personen har ageret markant anderledes, end de normalt ville gøre med irritation eller vrede, foreslår Bo Netterstrøm, der er læge, seniorforsker og underviser i stress.

Og netop det med at tage udgangspunkt i en konkret situation, hvor personen har opført sig på en bestemt måde, kan være en fordel. Man må nemlig ikke blive for vag i sin omsorg.

- Hvis du bare siger, du er bekymret for dem, siger en stressramt, at "det skal du ikke være", for de har ikke lyst til at lade facaden falde.

Har man en arbejdsmæssig tæt relation til personen, kan man vove et øje og sige, "jeg oplevede, at du der og der var opfarende" og prøve at afdække, hvad årsagen til det var, råder han.

Men her er det vigtigt, at man kender hinanden godt, understreger Bo Netterstrøm. Det kan føles ubehageligt at blive spurgt ind til følelser af en person, man ikke kender særlig godt. Omvendt kan man risikere at åbne for en samtale, man måske ikke var klar til at varetage for personen, hvis de straks medgiver, at der er noget galt.

- Men det er vigtigt, at man giver folk muligheden for at komme tilbage, hvis de bliver lidt overraskede over det, man siger, fortæller Bo Netterstrøm.

Det bakker Malene Friis Andersen op om.

- Husk at vedkommende ikke behøver at tale med dig om det. Omsorgen kan også være at sikre, at de har nogle at tale med derhjemme, eller at de ved, hvem på jobbet de kan gå til, hvis de har behov for det, forklarer hun.

På selve arbejdspladsen er det vigtigt, at det er meldt åbent ud, at her må man godt som god kollega eller leder spørge til en, som man oplever har ændret adfærd over tid. Det er nemmere at tage en svær samtale, hvis der er åbenhed om, at man gør det af omsorg.

Det skal heller ikke være sådan, at man frygter for bonus eller image, hvis man indrømmer på jobbet, at man har det svært eller har symptomer på stress. En sådan frygt kan man komme til livs ved, at ledelsen tager teten for at melde ud, at det er ok at spørge om og melde ud, hvis man har brug for at sige nej eller brug for hjælp, råder Malene Friis Andersen.