Succesfuld forfatterduo: Vi har råbt og skreget ad hinanden som børn

Tag et sekund og overvej, om du kunne arbejde sammen med din bror eller søster. Eller rettere, om I kunne skrive en bog sammen uden at flå hovederne af hinanden.

Det er næppe alle, der kan svare ja til det, men for søskendeparret Lotte og Søren Hammer fungerer det. Med stor succes endda.

De to forfattere har siden 2004 skrevet romaner sammen, og deres populære krimiserie om chefkriminalinspektør Konrad Simonsen er udkommet i over 20 lande og solgt i tusindvis af eksemplarer.

I efteråret udgav de tiende og sidste bind i krimiserien, og de har nu skiftet spor og kastet sig over en ny serie af historiske romaner, som får titlen "Venner og fjender".

- Jeg tror, at det gør en kæmpe forskel for vores samarbejde, at vi er søskende, siger 65-årige Lotte Hammer.

- Jeg har stor forundring over - og respekt for - ægtepar, der kan arbejde sammen. Jeg fatter det ikke. Det gik ikke med min mand og jeg i hvert fald. Men Søren og jeg har et helt andet forhold. Vi har skændtes hele vores barndom, slået og råbt og skreget. Vi kan ikke finde på flere grimme ord at kalde hinanden, siger hun.

- Du var satme også ulidelig, tilføjer 68-årige Søren Hammer og smiler.

- Ved du hvad, du var simpelthen så ondskabsfuld, svarer Lotte Hammer og giver sin storebror et kærligt dask på skulderen.

- Nå, siger de i kor.

- Det skal vi ikke diskutere.

Ingen tvivl om, at Lotte og Søren Hammer er søskende. Men de formår at arbejde sammen.

Deres nye romanserie kommer efter planen til at bestå af otte bøger, hvoraf de første fem er skrevet færdige.

Romanerne udspiller sig i krigsårene fra 1939 til 1945 og følger en dansk-jødisk kvinde fra København og en dansk-tysk mand fra grænselandet og deres rejse igennem krigens brændpunkter.

At det netop blev historiske romaner, som de to søskende har kastet sig over, bunder i, at de havde lyst til at prøve noget nyt, fortæller Søren Hammer.

- Ind imellem vores krimier har vi skrevet en bog, der hedder "Rosa", som også foregår under krigen, og der fik vi smag for at skrive lidt tilbage i tiden.

- Anden Verdenskrig er en god ramme, fordi der sker så meget, og på alle fronter er der mange ting oppe i luften. Men vi skriver ikke deciderede historiebøger. Det er stadig fortællingen og personerne, der er vigtigst for os, understreger han.

Når det er sagt, har det været vigtigt for de to forfattere, at deres romaner er historisk korrekte.

- Der er mange, mange, mange mennesker - specielt mænd - der ved meget om krigen, og tro mig, vi skal nok høre fra dem, hvis der er noget galt. Derfor bruger vi sindssygt meget tid på at researche, siger Lotte Hammer.

Og det er ikke altid lige til.

De små detaljer tager tid - som at finde ud af, hvad et pund kød kostede under krigen og hvilket mærke cigaretter, folk røg i Krakow i 1942.

Så de to forfattere har gravet dybt i fagbøger om krigen, og Lotte Hammer har sendt flere spørgsmål til Holocaust-museet i Washington.

Blandt andet for at finde ud af, hvordan et særligt armbind, som nogle fanger i udryddelseslejren Sorbibór i Polen havde på, så ud.

De har også allieret sig med historikere, som har læst deres manuskripter igennem.

- Men når det er sagt, er der selvfølgelig fejl i vores bøger nogle gange. Det kan simpelthen ikke undgås. Og nogle gange må vi også tage os nogle friheder af hensyn til historien, siger Søren Hammer.

Oprindeligt begyndte de to søskendes samarbejde tilbage i 2004, da Søren Hammer flyttede ind på førstesalen hos sin søster og svoger i Frederiksværk.

Søren Hammer er oprindeligt uddannet skolelærer, og Lotte Hammer har i mange år arbejdet som sygeplejerske og leder af hjemmeplejen i byen.

- Dagen efter, at Søren var flyttet ind, sagde han til mig: "Skal vi ikke skrive en bog sammen?" Jeg troede, det var en vittighed. Men så startede projektet med, at vi skulle skrive en krimi. Vi skrev og skrev, om morgenen, i weekender og i ferier. Ikke for at udgive, men for at se om vi kunne, fortæller Lotte Hammer.

Det kunne de.

I 2009 udgav de debutromanen, "Svinehunde", som blev solgt til flere europæiske lande for skyhøje beløb på bogmessen i Frankfurt.

Ti bøger og en række noveller senere ligger deres samarbejde i mere eller mindre faste rammer.

Før de går i gang med at skrive en ny bog eller serie, diskuterer de karaktererne og handlingen godt igennem, tegner en grovskitse og fordeler, hvem der skriver hvad.

På det seneste er det blevet sådan, at Lotte Hammer hovedsageligt researcher, mens Søren Hammer hovedsageligt skriver.

De kan ofte være uenige om karaktererne. Måske særligt de kvindelige.

- Søren er generelt bange for stærke kvinder, siger Lotte Hammer.

- Lige så snart, vi har nogle kvindelige karakterer, der kan noget, så skal de have brystkræft, siger hun.

Det fornægter Søren Hammer ikke.

- Jeg har en irriterende tendens til, at vores kvindekarakterer altid skal være unge og smukke, og det er jo ikke til at holde ud. Så der puffer Lotte nogle gange til dem og giver dem noget karakter, for det kan ikke hjælpe noget, at det er pinup-modeller alle sammen, siger han.

De to søskende har også haft en længere diskussion om, hvorvidt der skulle være syv eller otte romaner i den nye serie. Den vandt Lotte Hammer.

- Jeg blev ikke konsulteret, lige pludselig var det bare besluttet, siger Søren Hammer.

- Ja, men det var også den rigtige beslutning, jeg tog, siger Lotte Hammer, og de griner begge to.

Af og til må man give sig.

- Jeg tror, at en af de ting, vi har gjort rigtigt i vores samarbejde, er, at hvis vi er uenige om noget, så søger vi ikke en eller anden leverpostejsfarvet mellemløsning. Så bliver det enten den ene eller den anden, der får sin vilje, siger Søren Hammer.

Ligesom de kan have forskellige holdninger til plotlinjer og karakterer, har de det også forskelligt med at sende en ny romanserie på gaden, som er noget helt andet end de krimier, deres læsere kender.

- Jeg er ved at skide grønne grise for at sige det lige ud, siger Lotte Hammer.

- Jeg tror ikke, at jeg står op på udgivelsesdagen, jeg sætter dynen over hovedet. Jeg vil ikke have, at folk skal sige noget grimt om bøgerne. Jeg er spændt, men jeg er også nervøs for det, for nu er det ligesom noget andet, siger hun.

Hendes storebror tager det lidt mere afslappet.

- Det er aldrig til at sige, hvordan det kommer til at gå med en udgivelse, så vi må vente og se. Hvis bøgerne slet ikke sælger og bliver haglet ned, så har vi stadig vores bibliotekspenge, og jeg kan stadig gå i Netto uden at tælle hver en mønt. Og det er altså en gave, siger han.

De første to bøger i romanserien, "Vejen til Warszawa" og "Kobberminen", udkommer 2. marts.