Annonce
Bolig og livsstil

Susan K skal holde jul og nytår i fængslet

Juleaften og nytårsaften kommer for realitystjernen Susan K's vedkommende til at foregå i Århus Arrest, hvor hun nu sidder varetægtsfængslet.

Tv-stjernen Susan K fra TV3-serien "Paradise Hotel" er i Jylland for at holde jul med sin mor og moster i Viborg. Det kommer ikke til at ske. Onsdag blev 35-årige Susan nemlig varetægtsfængslet i to uger sigtet for grov vold.

- Hvad gør man så, når man har tv-optagelser, man skal lave? Er det noget, man kan ringe og aflyse, spurgte Susan K, straks efter at dommer Marianne Svendsen havde afsagt sin kendelse ved Retten i Århus.

Her blev Susan K onsdag ved middagstid fremstillet i grundlovsforhør. Hun er sigtet for tidligt onsdag morgen at have kastet et 313 gram tungt Tuborg-ølglas i hovedet på en garderobepige på diskoteket Social Club i Århus.

- Jeg tog mit ølglas og kastede mod væggen. Jeg var ikke klar over, at jeg havde ramt hende. Det var først i dag, da jeg så nogle billeder af hende, at jeg fandt ud af det, forklarede Susan K, som nægter sig skyldig i grov vold, fordi det var et uheld, at garderobepigen blev ramt.

Glasset gik ikke i stykker ved kastet, men garderobepigen fik en tre centimeter lang flænge ved det ene øjenbryn, som måtte behandles på skadestuen.

Den blonde realitystjerne virkede fattet, da hun kom ind i retslokalet iført højhælede støvler og en lang mørk uldfrakke og med håret sat op i hestehale.

Efterhånden som grundlovsforhøret skred frem, kunne man dog flere gange høre hende snøfte, mens hun gned øjnene. Ikke mindst, da dommer Marianne Svendsen valgte at fængsle realitystjernen.

Susan K forklarede, at hun kastede glasset, fordi hun følte sig truet. Ved garderobeskranken stod ud over de to piger bag disken nogle fyre. Og hun følte, at pigerne forsøgte at gejle fyrene op.

Situationen mindede hende om et overfald, hun var udsat for tidligere på efteråret på Gothersgade i København.

- Det tidligere overfald begyndte på samme måde. "Så nu sker det igen", tænkte jeg. Det er ikke nogen undskyldning. Det ved jeg godt, sagde Susan K.

Tv-stjernen har dog et spinkelt håb om at kunne fejre jul i frihed. Hun kærede fængslingen til Vestre Landsret, som formentlig vil tage stilling i sagen juleaftensdag.

Også anklagemyndigheden kærede afgørelsen til landsretten. Anklager Torben Thygesen vil nemlig have Susan K fængslet i fire uger i stedet for to.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre