Annonce
Bolig og livsstil

Tjeklisten: Fem ting du skal ordne i haven i april

Snup det første ukrudt, når du spotter det i april. Så bliver det lettere at holde nede. (Arkivfoto). Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Der er nok at lave i haven, når varmen og solen begynder at titte frem i april.

Når kalenderen siger april, er der for alvor brug for en to do-liste for at komme igennem alle de vigtige gøremål i haven.

Her får du overblikket af en planteskolegartner og en anlægsgartner.

1) Plante.

April er en rigtig fin plantemåned. Og ifølge Annette Buur, som er planteskolegartner og kunderådgiver hos plantetorvet.dk, kan du udplante alt, hvad der er pottegroet eller på klump.

- Køber du noget med klump, styrter de nye rodspidser ud i jorden, når den når en temperatur på fem-seks grader, siger Annette Buur.

Du undgår også at bruge alt for meget krudt på at vande det nyplantede. Det er nemlig først fra maj, når vækstsæsonen går i gang, at du skal være flittig med vandkande og slange.

Du kan også plante et rosenbed, et staudebed eller frugtbuske. Og flere typer af frugtbuske vil bære frugt allerede den første sommer efter plantning.

2) Gødning.

Gødningssæsonen starter i april og slutter til sankthans. Og Annette Buur har en tommelfingerregel til, hvor du skal gøde:

- Alt, hvad du tager noget fra, skal du give noget til. Det vil sige, at hvis du spiser frugter, plukker blomster, beskærer hækken eller klipper plænen, så er du nødt til at give noget tilbage, siger hun.

3) Plænen.

Og apropos græsplænen er april også et oplagt tidspunkt at give den en kærlig behandling.

Det handler om at få den luftet, så den kan spire fra bunden, fortæller Morten Voss, som er anlægsgartnermester hos Anlægsgartner Krøyer Voss og kendt fra tv-programmet "Han, Hun og Haven".

- Fjern gamle grene og blade, og gennemriv græsplænen med en jernrive, så du får gammelt græs og filtlaget revet op, siger han.

Filt er et lag af gammelt græsafklip og dødt græs i bunden af græsset

Hvis du har en vertikalskærer, som også kaldes en plænelufter, kan du bruge den.

Ofte giver man plænen et skud energi ved at give den topdressing, samtidig med at den luftes. Det kan du sagtens gøre, hvis april viser sig fra sin tørre side, men ellers bør du vente til maj. Ellers er der risiko for, at det bliver noget smat.

4) Beskæring.

Du kan også tage håndsaksen med i haven.

- Så kan du beskære dine roser - både de storblomstrende roser, buket- og buskroser. De kan sagtens tåle at blive skåret tilbage i april. Så får de flere grene og blomster senere på sæsonen og fremstår knap så nøgne i bunden.

- Du kan også beskære dine lavendler, så de ikke bliver høje og barbenede eller falder fra hinanden og ligner en pjusket fuglerede, siger Annette Buur.

Du kan også overveje at beskære frugttræerne især æble- og pæretræer.

Hvis grenene er meget tætte, risikerer du nemlig at få meget små frugter.

- Du skal ikke klippe smågrene over, for så får du pjuskede vandris. Tag en lille skarp sav, og fjern syge eller uønskede grene ved deres udspring, lyder rådet fra Annette Buur.

Er der grene, der krydser hinanden eller løber helt parallelt, fjerner du den dårligst placerede.

5) Køkkenhave og drivhus.

Har du en køkkenhave, skal den også klargøres i april.

- Den skal gennemgraves, så fat greben, og vend jorden. Og sørg for at fjerne gamle ukrudtsrødder, siger Morten Voss.

Drivhuset skal have pudset ruderne, og så skal du have klargjort dine plantebakker og kapilærkasser.

/ritzau fokus/

Vend jorden i køkkenhaven, og fjern alle de gamle ukrudtsrødder. (Arkivfoto). Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Overvej at skære uhensigtsmæssige grene af frugttræer som pære- og æbletræ. Her ses blomsterne på et æbletræ. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Du kan skære uhensigtsmæssige grene af frugttræer som pære- og æbletræ. På den måde kan du være heldig at få større frugter. (Arkivfoto). Foto: Patrick Pleul/Ritzau Scanpix
  • Havearbejde
    Snup det første ukrudt, når du spotter det i april. Så bliver det lettere at holde nede. (Arkivfoto). Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
  • Havearbejde
    Vend jorden i køkkenhaven, og fjern alle de gamle ukrudtsrødder. (Arkivfoto). Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
  • - Haveplanter, træer og blomster
    Overvej at skære uhensigtsmæssige grene af frugttræer som pære- og æbletræ. Her ses blomsterne på et æbletræ. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Spring in Brandenburg
    Du kan skære uhensigtsmæssige grene af frugttræer som pære- og æbletræ. På den måde kan du være heldig at få større frugter. (Arkivfoto). Foto: Patrick Pleul/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år