Varmen strømmer ind over Danmark, og danskerne valfarter til stranden. TrygFonden afliver her tre sejlivede bademyter.
Du har formentlig hørt dem igennem din barndom - rådene om, hvordan du skal opføre dig på stranden.
Men en række af baderådene er myter, som ikke bare er forkerte, men også kan være livsfarlige.
René Højer, der er programchef i TrygFonden med ansvar for aktiviteter inden for blandt andet TrygFonden Kystlivredning, punkterer her tre bademyter.
1) Du kan trygt gå ud til navlen
Der er ikke to strande eller to dage, der er ens, og derfor er det ikke nødvendigvis sikkert at gå så langt ud, at vandet når dig til navlen.
- Man må aldrig slå autopiloten til, men man skal bade efter forholdene, fastslår René Højer og tilføjer:
- Hvis et barn står i vand til navlen, og der kommer en bølge, kan barnet komme i store problemer.
Hvis der er stærk strøm, kan voksne også sagtens ende i problemer. Tag derfor bestik af vind og vejr, og tal med livredderen, hvis der er en på stranden, om hvilke ting I skal være opmærksomme på den pågældende dag.
Det er faktorer som fra- og pålandsvind, der er vigtige at kende, inden I træder ud i vandet.
2) Det er sikkert at bade i stille vand
Er der helt vindstille og ikke en eneste bølge i sigte, kan du trygt bevæge dig ud i vandet.
Men er der områder med store bølger og områder med små eller ingen bølger, skal du holde dig til de områder, hvor bølgerne går højere.
De stille områder er nemlig med stor sandsynligvis et udtryk for farlige strømforhold - for eksempel i form af revlehuller.
- Vores undersøgelser viser, at mange udpeger de stille områder som det sted, de ville foretrække at bade. Men det skal man passe meget på med, siger René Højer.
- Hvis der er et felt midt i bølgerne, hvor der ikke er hvidt skum, skal man altid holde sig væk. Og det gælder uanset, hvor vant man er til at være i vandet, fastslår han.
3) Du må ikke svømme på fuld mave
Du har utvivlsomt hørt det: Du skal vente mindst en halv time, før du går i vandet, efter du har spist.
Og selv om både læger og sundhedsmyndigheder adskillige gange har forsøgt at punktere myten, er det fortsat en udbredt misforståelse, oplever TrygFonden Kystlivredning.
- Vi hører det stadig ude på strandene. Men det gælder ikke for den almindelige befolkning, fastslår René Højer.
Er du sund og rask, er du hverken i større risiko for at få krampe eller drukne, hvis du bader efter at have spist. Det har forskningen på tværs af landegrænser slået fast.
Ældre og svagelige kan dog med fordel vente lidt, fordi deres kroppe kan blive en smule udfordret af de processer, der går i gang efter et større måltid.
- Men hvis man har væsentligt svækket helbred, er det måske generelt ikke en svømmetur, der er den mest oplagte aktivitet, siger René Højer.
/ritzau fokus/
-
En anden udbredt misforståelse, som TrygFonden oplever, er, at forældre anser livredderne for at være en barnepige. Men selv om de selvfølgelig holder øje med børnene, er det ikke ensbetydende med, at forældrene kan begrave sig i en bog. - Det er en ekstra sikkerhed, men det er forældrenes ansvar altid at have et øje på børnene - og allerhelst gå i vandet med dem, siger programchef René Højer. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
