Annonce
Bolig og livsstil

TV2-skuespillerinde har åbnet egen butik: Det har sat mig fri

I anden sæson af "Sommerdahl" bliver seerene igen konfronteret med Dan og Marianne Sommerdahls haltende parforhold. Noget, der får Marianne Sommerdahl - spillet af Laura Drasbæk, til at overveje sin fremtid. (Stillfoto) Foto: Mike Kollöffel/TV2/Free

I TV2-serien "Sommerdahl" arbejder skuespiller Laura Drasbæk med personlige følelser om drømme og fremtiden.

I slutningen af februar løb det første afsnit af den nye sæson af TV2 Charlie-serien "Sommerdahl" over skærmen.

Allerede fra første klip bliver seerne igen konfronteret med politiefterforsker Dan Sommerdahls forglemmelser og arbejdsnarkomani.

Modsat ham står hans kone, Marianne Sommerdahl, der er kriminaltekniker, og som drømmer om noget nyt i sit liv.

Netop de følelser og tanker, som Marianne Sommerdahl rummer i den nye sæson, har været lette at spejle sig i for den garvede skuespillerinde Laura Drasbæk, der også spillede hende i første sæson.

- I anden sæson har Marianne Sommerdahl en slags midtvejskrise. Hun står et komplekst sted, hvor hun vil skilles fra sin mand gennem 25 år.

- Jeg synes, rollen har været nem for mig. For på en måde har jeg oplevet mange af de følelser, hun går igennem, siger hun.

Ligesom Marianne Sommerdahl har den 46-årige skuespillerinde også oplevet at have taget sit liv og fremtiden op til revision.

- 40-årsalderen er sådan et tidspunkt i livet, hvor man opdager: "Nu er jeg halvvejs", og så spørger man sig selv, om man har taget de rigtige valg, og hvad skal man bruge resten af livet til.

Laura Drasbæk, der er kendt fra DR-dramaserien "Forbrydelsen" og TV2-komedieserien "Lærkevej", er selv blevet skilt to gange.

Men da hun for et par år siden brød med sin daværende kæreste, filminstruktør Lasse Spang Olsen, forandrede det måden, hun anskuede sit liv på.

- Jeg begyndte at forholde mig til fremtiden, og hvad jeg rent fysisk kan blive ved med at holde til. Jeg overvejede, om der var andre både, jeg kunne sætte i vandet.

- Det er fuldstændigt det samme, der sker for Marianne Sommerdahl. Hun når til et sted i sit liv, hvor hun bare ikke kan mere, siger hun.

Omkring samme tid som bruddet begyndte Laura Drasbæk at lave keramik.

Det er endt ud i, at hun har startet egen forretning og lever af det, når hun ikke spiller skuespil.

- Min keramikforretning er jo meget i tråd med, om man kan nå at starte forfra, og det er jo det, Marianne også jonglerer med i serien. Og det er helt klart også de tanker, som jeg har gjort mig, siger Laura Drasbæk.

Keramikforretningen giver hende "en fuldstændig vild frisættelse", som hun først har været klar til at række ud efter i en senere alder.

- Jeg synes, jeg er sat fri. Det er vidunderligt at være skuespiller, men på den måde er det også en spændetrøje, fordi de telefonopkald, man får, fuldstændig dikterer ens liv, siger Laura Drasbæk og fortsætter:

- Jeg kan godt lide at have et sted, hvor det er mig, der bestemmer. Men alt det med at starte egen virksomhed og sætte mig ind i de ting har jeg først været klar til nu, lyder det fra hende.

Laura Drasbæk kan opleves som Marianne Sommerdahl sammen med blandt andre Peter Mygind og André Babikian i serien, som sendes på TV2 Charlie og TV2 Play søndag klokken 21.00.

  • FOTO_ MIKE KOLLÖFFEL_TV 2
    I anden sæson af "Sommerdahl" bliver seerene igen konfronteret med Dan og Marianne Sommerdahls haltende parforhold. Noget, der får Marianne Sommerdahl - spillet af Laura Drasbæk, til at overveje sin fremtid. (Stillfoto) Foto: Mike Kollöffel/TV2/Free
Annonce
Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission