Annonce
Bolig og livsstil

Undgå at livsstilsændringen ender i fiasko

Det er fint at trække i løbeskoene og komme i gang med motion - men start ikke for hårdt ud, for så risikerer du at give op igen, før du for alvor er kommet i gang. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free

Manglende tålmodighed, kortsigtet planlægning og retningsløse kure. To eksperter fortæller her, hvorfor vi ofte mislykkes med at omlægge vores livsstil.

Mange drømmer om at droppe de dårlige vaner og omlægge livsstilen.

Men nytårsforsættet er det klassiske eksempel på, hvordan de gode intentioner kan fordufte lige så hurtigt, som projektet blev sat i søen.

Det skyldes blandt andet, at vi undervurderer projektets omfang, forklarer Thomas Bredahl, der er idræts- og adfærdsforsker ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

- Adfærdsændringer er noget af det, der er allersværest at arbejde med. Det er indlejrede, gennemlevede og afprøvede vaner og handlinger, siger han.

Derfor kan en livsstilsændring ikke klares med lynkure eller quickfix alene.

- Man kan sagtens gå på kur, motionere og tabe sig nogle kilo de første uger. Men over tid bliver det svært at fastholde, fordi man skal modstå sine gamle vaner og forventningerne fra ens omgangskreds, siger Thomas Bredahl.

Det kan være familien, som stadig forventer sovs til maden eller kage til kaffen - eller det kan være naboen, som insisterende stikker dig en øl over hækken.

At gå hovedkulds på slankekur er heller ikke en holdbar løsning, siger Lars Klingenberg, der er ph.d. ved Institut Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

- Du kan få næsten alle til at tabe sig ved at sætte dem på en pulverkur i en kort periode. Det er faktisk relativt nemt. Men du kan ikke leve på en pulverkur eller i energiunderskud i ret lang tid og slet ikke resten af dit liv, siger han.

Derfor er det vigtigt, at du arbejder benhårdt på at adressere, hvad der førte til vægtøgningen, hvorfor lasterne er opstået - og hvorfor du lever, som du gør, forklarer Lars Klingenberg.

- Det er her, det ofte går galt. For hvis folk falder tilbage i deres gamle spisemønstre, når kuren er færdig, så starter det hele forfra, siger han.

Her er det vigtigt, at du går ydmygt til opgaven og laver gradvise ændringer, du kan holde på sigt, tilføjer Thomas Bredahl.

- Man skal sætte realistiske, gradvise og attraktive delmål, hvor man kan se, at man rykker sig og får følelsen af succes, siger han.

Forskning viser nemlig, at følelsen af succes og kompetence understøtter motivationen.

- Så det er ikke et sisyfosarbejde eller en opgave, som aldrig kan løses. Du kan godt lykkes med at omlægge din livsstil, hvis du gør dit forarbejde, siger Thomas Bredahl.

/ritzau fokus/

  • Løbe, motion, sport
    Det er fint at trække i løbeskoene og komme i gang med motion - men start ikke for hårdt ud, for så risikerer du at give op igen, før du for alvor er kommet i gang. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand